Søgeresultater: 21

Da Mikkel må aflyse skiferien med vennerne og i stedet rejse til Skagen for at ordne sin fasters begravelse, møder han en januarmørk og bundfrossen provinsby, som intet har til fælles med hans forventninger til det populære feriemål. Han føler sig både ensom og isoleret i de kolde omgivelser, indtil det begynder at gå op for ham, at problemet ikke blot er, at han er en fremmed. Det handler også om en historie, som alle i byen tilsyneladende kender, men ikke vil fortælle. En historie som vedrører den afdøde faster. For hvad har den unge pige, han mødte i toget herop, med fasteren at gøre? Hvorfor har Mikkel en fornemmelse af, at nogen følger efter ham? Og hvorfor bliver de lokale ved med at tale om et forsvundet maleri, som har tilhørt afdøde? Ønskebarnet er en psykologisk gyser om en egoistisk handling, der mange år senere får fatale konsekvenser.

"Mit menneske" er historien om to mennesker og deres livslange kærlighed, på godt og ondt.
Rut er anerkendt kunstner fra små kår på en ø ud for Nordnorges kyst, Gorm er købmandssøn fra samme område. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor.

"Mesterlig Wassmo!" – VG

"I ’Mit menneske’ hylder Herbjørg Wassmo kærligheden på en måde, man sjældent oplever i samtidslitteraturen (...) Som så mange gange før skaber Wassmo et drama, der er større end livet." – NRK

"... rørende og sandfærdig, alvorstung og lattermild, sensuel og perspektivrig." – Stavanger Aftenblad Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976. Siden har hun udgivet adskillige romaner, bl.a. trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv", "Det syvende møde", "Et glas mælk, tak" og "Den der ser" samt de selvbiografiske værker "Hundrede år" og "Disse øjeblikke". Hun har modtaget flere priser, bl.a. Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.
Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.
Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.
Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:
Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?

Hvordan ved man, om en flirt er mere end en flirt?

Sofie er egentlig ikke i tvivl. Efter at have grinet, delt utallige øl og ja, flirtet med Jacob – der godt nok er kendt som kunstakademiets største charmør – er hun sikker på, at der er mere mellem dem. Men alle hendes forestillinger krakelerer, da hun opdager, at han var sammen med Emilie fra deres hold kort tid efter, at han fortalte Sofie, at hun var ret dejlig.

Det er ikke første gang, Sofie er blevet besnæret af et skævt smil og et varmt blik, og hun lover sig selv, at hun ikke vil falde for Jacobs pis igen. Men det bliver en daglig kamp at modstå ham, når han insisterer på, at han vil gøre alt for at få en chance til. For hvor meget kan man egentlig ændre sig? Og tør hun for alvor stole på ham?

Samtidig er Sofies faglige selvsikkerhed i bund, og i horisonten venter en vigtig kunstudstilling og nogle svære valg. For det kræver mod at stole på sig selv – og sætte sit hjerte på spil.

Med følelserne helt uden på tøjet og masser af humor fortæller Den du er en stærk historie om den store kærlighed og om at finde modet til at ryste fortiden af sig. Romanen er det første uafhængige bind i serien Kærlighedens kunst.

De tre døtre af den berømte og feterede, men psykisk ustabile filmstjerne Jillian Croft og hendes ligeså berømte ægtemand, Daniel Braddock, er vokset op i den tro, at de kommer fra en helt normal familie med far, mor og børn. År senere bliver deres verden vendt på hovedet, da de under oprydning i deres mors private papirer efter hendes død finder et bevis på, at Jillian aldrig kunne have født dem.

Ikonet Sylvia Plath står lysende klar i den Augustpris-vindende svenske succesroman.
I Eufori møder vi Sylvia Plath sidst i tyverne – i hvad der skulle vise sig at blive forfatterens sidste år. Men det er ikke en apatisk fortælling om selvmord. I stedet er det en rasende, tindrende, balstyrisk medrivende historie om moderskab, kvindeliv og kunstnerisk skabelse i ægteskabet med Ted Hughes, der af samtiden blev betragtet som en vigtigere stemme end Plath selv. Hun måtte altid stå tilbage for ham, men hendes indre liv i Cullheds gestaltning viser et lysende intellekt og en forfatter af højeste karat.
Cullhed låner sine egne erfaringer fra livet med små børn i kernefamiliens til tider skrækindjagende skød til Sylvia Plath for at skabe et enestående værk, der vil vække genkendelse hos mange læsere, og samtidig er helt sit eget. Elin Cullhed vandt Augustprisen som årets bedste svenske udgivelse med begrundelsen: "I tekstens bankende hjerte ser læseren Sylvia Plath, men også sig selv."

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.

I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for.

Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring. Om rejser og kærlighedsforhold. Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København. Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstider. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab. Om penge og god og dårlig økonomi. Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det?

Toscana, 1944: Mens de allierede tropper rykker frem, og bomberne falder over forladte landsbyer, befinder den unge, britiske soldat Ulysses Temper sig i vinkælderen under en mennesketom villa. Her møder han Evelyn Skinner, en midaldrende kunsthistoriker, som er kommet til Italien for at redde kunstværker ud af ruinerne og mindes sin ungdoms rejser. Ulysses og Evelyns skæbnesvangre møde bliver begyndelsen på en række begivenheder, der former Ulysses’ liv de næste mange årtier.
Efter krigen vender Ulysses tilbage til livet i London og hverdagen omkring The Stoat & Parot, den lokale pub, men en uventet arv fører ham igen til Italien, til de toskanske bakker og minderne om Evelyn.
Med ekstraordinær ømhed, humor og sans for historiens vingesus fortæller Sarah Winman om uforglemmelige mennesker, der mødes for at skabe en familie. En dyb, varm fejring af skønhed i alle former.

Eve har altid boet på Ennisfarne, en idyllisk ø lige ud for Northumberlands kyst, som kun er tilgængelig, når der er lavvande. Her driver hun en bar med udsigt over Darling Cove, en himmelsk lille bugt opkaldt efter hendes forfædre.

Logan er en berømt fotograf, der desperat forsøger at undgå rampelyset efter et svært brud. Han lejer et sommerhus af Eve og vælger Ennisfarne i håb om anonymitet, og han bliver straks tryllebundet af øens natur og skønhed.

De to kommer lidt skævt ind på hinanden, og da Logans sande identitet kommer for en dag, indser Eve, at hendes nye lejer ikke helt er den mand, hun troede, han var.

Kan roen, naturen og de lokale øboere hjælpe storbymennesket til at åbne sit hjerte igen?

Pressen skriver:

”Virkelig en skøn bog.”
– Goodreads

”En bog fuld af kærlighed, idyllisk natur og fællesskab.”
– Goodreads

”Holly Hepburn har gjort det igen med endnu en feelgood bog. Jeg elskede hver eneste side med historien om Eve og Logan.”
– Goodreads

“Jeg elskede historien og karaktererne. Jeg googlede straks, om Ennisfarne er et rigtigt sted. Jeg håber, hun skriver en efterfølger.”
– Goodreads

Pressen skriver:

“... stedet, stemningen, naturbeskrivelserne og de skønne karakterer på øen ... Livet i Darling Cove er en en dejlig og varm historie om at finde ind til sig og stå ved den man er.”
– Bogblogger.dk

”Virkelig en skøn bog.” 
– Goodreads

”En bog fuld af kærlighed, idyllisk natur og fællesskab.” 
– Goodreads

”Holly Hepburn har gjort det igen med endnu en feelgood bog. Jeg elskede hver eneste side med historien om Eve og Logan.”
– Goodreads

“Jeg elskede historien og karaktererne. Jeg googlede straks, om Ennisfarne er et rigtigt sted. Jeg håber, hun skriver en efterfølger.
– Goodreads

Fern Brookbanks har spildt alt for stor en del af sit voksne liv på at tænke på Will Baxter. I begyndelsen af tyverne tilbragte hun fireogtyve timer i selskab med den irriterende lækre og idealistiske kunstner – et tilfældigt møde, der udviklede sig til et daglangt eventyr i byen Toronto. Timingen var ikke god, men samhørigheden mellem dem var ubestridelig: De delte hver eneste hemmelighed, hver eneste fantasi og indgik en pagt om at mødes igen et år senere. Fern dukkede op. Will gjorde ikke.

Sara Susanne, Elida og Hjørdis er Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om deres liv, om de mænd de ville have og de mænd de fik, og om børnene de fødte og opdrog op gennem århundredet.

Det er også historien om en lille pige, der stikker af for at gemme sig for ham. Hun har en gul blyant. Den bruger hun til at skrive med og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i katedralen i Lofoten.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er beretningen om hendes slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og længslen efter noget andet.