Søgeresultater: 32

"For 10 år siden sendte Magret sin søn til Innhaug for at lade ham lære livet at kende, derhjemme. Nu kommer han tilbage til Møre. I de ti år har hun slidt, for at sønnen skulle få et ordentligt grundlag at vende hjem til, men kløften, som de mange års adskillelse og alle fortielserne i familien har skabt, er meget svær at overvinde. Også i kærlighedslivet oplever Magret store op- og nedture, og som altid er hendes løsen mere hårdt arbejde. I sidste bind om folkene på Innhaug fører Anne Karin Elstad handlingen frem til 1870’erne. Romanserien skildrer med stor viden og indføling småbøndernes stadige kamp for et liv, der kan holde den værste nød fra døren. På godt og ondt skildres det lille samfund med dets stærke og nære fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden såvel for at opretholde livet som for at opnå og bevare respekt og anseelse. Dramaer og konflikter opstår uafbrudt i mødet mellem individ og fællesskab. Elstads romanserie om Folkene på Innhaug har fået klassikerstatus, fordi skildringerne "

Romanen om Helvig Pedersdatter foregår i årene 1816 til 1838. Vi er i en upåagtet landsby, Refs, i Sydthy. Langt fra guldalderen og hovedstaden. Helvig er den forbudte frugt af forholdet mellem en 27-årig tjenstepige og en 17-årig gårdmandssøn. Læseren lever sig med dette 'uægte' barn gennem et barndoms- og ungdomslivs hverdage. Vi færdes blandt bønder og daglejere, husmænd og håndværkere, spindersker og fattiglemmer. Og der er også præsten og degnen samt en enkelt tugthusfange. På baggrund af studier i datidens kilder har forfatteren rekonstrueret ikke blot en kvindes og hendes families liv. En landsby, et sogns liv og en egn genopstår for øjnene af læseren. Selv om tilværelsen var hård og ubarmhjertig, og døden færdedes hjemmevant ude og inde, var de nye tider alligevel på vej. Vi møder den første generation af børn, der lærte at læse - efter Den indbyrdes Undervisningsmetode. Og i slutningen af perioden er der valg til de første stænderforsamlinger. Helvig er en stor og ualmindelig roman om en helt almindelig pige med en stor overlevelsesevne.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.

Indlæst af Karen-Marie Larsen.

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

 Lydbogen er indlæst af Liselotte Krogager

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med 12 børn, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Sneglehuset ligger i Jelling by i Østjylland, et hus fuldt af ferieminder for den kvinde, hvis stemme på bogens første side fortæller om sammenbrud, krise og truende galskab. Hun rækker ud efter noget menneskeligt, noget at holde sig til, og får fat i mormoderen fra barndomsferiernes Sneglehus. Med dette greb er romanen i gang: en tæt og farvemættet slægtsroman, som gennem nogle kvindegenerationer følger et par sydøstjyske bondeslægter frem og tilbage gennem et århundrede. Grænselandets traumer, den onde lykke, som knuser mennesker eller gør dem hårde og bitre, ensomheden og den sjældne, livslange kærlighed, som den, der binder Malte og Marie sammen; hele stamtræet blomstrer og lever og bærer søde og sure frugter i romanens myldrende detaljerede bondemaleri.

Stella kommer til verden på Kærmøllegård i Nordjylland under 2. Verdenskrig, og de første år af sit liv er hun omgivet af familie, tjenestefolk, naturen og dyrene. Hun er født til et liv som hjemmegående hustru og mor, men tiden er løbet fra de gamle mønstre, og langsomt begynder familien, der, foruden Stella selv, består af faderen Jakob, moderen Margrethe og brødrene Frederik og Jørgen, at gå i opløsning – og mens det sker, kommer de tre søskende hinanden nær – alt for nær.
Per Gammelgaards roman "Stella" er en fortælling om det tyvende århundrede og om en stærk og tillidsfuld kvinde, der opnår succes i livet, selvom begyndelsen har været svær.

Per Gammelgaard (f. 1948) blev uddannet bibliotekar i 1973 og har siden da skrevet en række digtsamlinger. I 1981 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme, Johanne?"

I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner.

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?

Pressen skriver: 

»En rolig, smuk, smertende og fremfor alt håbefuld fortælling om, at det aldrig er for sent at vise omsorg og kærlighed i en tid, hvor vi har brug for netop det.«
***** – Femina

»En feel-good-historie om tre generationer, som skal gøre op med skyld og skam … Til dig, der har stået med en mor-datter-udfordring – eller måske snart kommer til det.«
**** – Magasinet Liv

»“Mellem himmel og hav” er en svensk familiesaga når det er bedst.«
**** – Bogrummet  

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til Aarhus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og Aarhus afkortede rejsetiden fra 1840.

De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.

Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.

Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.

Winni Østergaard (f. 1943) har både arbejdet som journalist og skrevet børneteater. I 2005 debuterede hun som romanforfatter med romanen "Helvig", der er bind 1 i et velresearchet trilogi om dansk almueliv. De efterfølgende to bind er "Ud og hjem" og "Til deres dages ende".

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.

I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for.

Refs hedder landsbyen i Thy, hvor Helvig Pedersdatters liv udspiller sig. Helvig er en historisk person, der levede i årene 1816 til 1898, og i Winni Østergaards tre romaner om hende følger læseren ikke blot kvinden, så at sige fra undfangelse til begravelse, men får samtidig et storslået og realistisk billede af Danmark i det nittende århundrede. Intet i Winni Østergaards romaner er grebet ud af luften. Alt er hentet ud af arkiverne og kirkebøgerne. I Til deres dages ende udfolder forfatteren, hvad der gemmer sig på indersiden af en helt almindelig landarbejderkvindes liv, fra hun bliver gift i 1852, til hun dør i 1898. Billedet af Helvig Pedersdatter, af landsbyen, af nøden, fattigdommen, kærligheden og de uendeligt mange sygdomme og dødsfald viser et liv i udvikling og forandring. En stillestående almuekultur, der vendes på hovedet med jernbanetrafik, østrigske besættelsesstyrker og arbejde, der ikke længere er knyttet til jorden. Det er underklassens og det folkelige Danmark, Winni Østergaard fremkalder i sine tre romaner om almuekvinden Helvig Pedersdatter.