Søgeresultater: 232

I Karen Aabyes anmelderroste roman "Martine" følger man den unge enke, Martine, som bor med sine tre børn i Vestjylland. Livet på egnen er hårdt, især for en bondekone af sjællandsk afstamning og uden en mand. Men selvom tilværelsen er lige så barsk som det vilde Vesterhav, så beslutter Martine sig for, at hun er nødt til at klare sig for sine børns skyld.

Romanen byder både på en skildring af livet som enke og bondekone ved 1800-tallets jyske vestkyst, men også på en historie om vilje, stålsathed og fandenivoldsk selvstændighed.

"Alt er så godt skrevet, at det suser i læserens følelser og nerver. Det er det bedste fra Karen Aabyes hånd... Der er orkester i denne bog" - Tom Kristensen Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte

En kritisk skildring af borgerskabets magt, magtmisbrug og særstatus. Som adelig arver man værdifulde privilegier, men i "Slægten" arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. På satirisk vis latterliggøres samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke formår leve op til det ansvar, der følger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars død overtaget en stærkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketræf skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at føre slægten videre på ansvarlig, adelig måde. I stedet eskalerer den familiære deroute og bliver til en regulær tragedie skildret på underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil.

Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.

Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

Fortsættelsen til "Slægten" er "Slægten Opus II", som også hedder "Fædrene æder druer" (1908).

Mange år er gået siden Jakob Ørli vandt Strandmøllen og Hannes kærlighed, og de har fået to børn; sønnen Vesti, en kvik, ung mand, der har været i lære i København og netop er vendt hjem, og datteren Ulla med det kærlige sind. Men gammelt nag forsvinder ikke sådan lige af sig selv, så da Ludvig Heje kommer i besiddelse af beviser på, at Strandmøllen har været involveret i smuglerier på kysten, er han ikke sen til at anklage Jakob. Vesti, der er sin fars stolthed, har også sit at tænke på. For han ønsker ikke at gå i sin fars fodspor, men drømmer i stedet om at blive en berømt digter. Dette sætter Jakob sig dog strengt imod, og Vesti må gå meget igennem, før det lykkes ham at nå sit mål. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Fem voksne børn mødes ved deres mors dødsleje. Mange år er gået og de fem har på hver deres måde stiftet bekendtskab med tilværelsens op- og nedture, kærlighed, hjertesorg, komik og tragik. Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Halvbroderen er en stort anlagt roman om fire generationers liv i Oslo i anden halvdel af det 20. århundrede. Nutidshistorien tager sin tragiske begyndelse på befrielsesdagen i maj 1945 hvor den unge Vera bliver voldtaget på tørreloftet af en ukendt mand. Produktet af voldtægten er Fred, en utilpasset dreng med et tidligt udviklet blik for løgnen i verdenen omkring ham.

Et par år efter Freds fødsel bryder en mand igen ind i kvindefællesskabet på Kirkevejen: den charmerende fantast Arnold hvis fysiske mangler opvejes af hans talent for blændværk og bedrag. Med ham får Vera sønnen Barnum der igennem hele sin opvækst nærer en angstblandet kærlighed til sin halvbror.

Det dobbelttydige forhold mellem bokseren Fred og drømmeren Barnum, præget af lange perioder af tavshed og fravær, er et hovedtema i romanen, der handler om menneskelig opløsning, splittelse og længslen efter at blive hel.

Halvbroderen er stor fortællekunst, en dybtloddende og hemmelighedsfuld fortælling om savn og sammenhold, løgn og længsel, kærlighed og kunst.

- Vinder af "Nordisk Råds Litteraturpris 2002"

"Det er konstant imponerende. Og i passager hjertegribende." - Bjørn Bredal/Politiken

"Romanen er lidt af en tryllekuffert, hvor åbningen af hvert kapitel, der har parentetiske titler, byder på overraskelser af fravær og nærhed i en gedigen prosa med sindrige dialoger i en dansk oversættelse, som også er bifald værd." - Torben Brostrøm/Information

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.

Indlæst af Karen-Marie Larsen.

Søstrene Oline og Thea vokser op under små kår i den lille vestjyske kystby Nymindegab i mellemkrigstiden. Skyggen fra forældrenes fattigdom og udsigtsløse liv kaster sig langt ind over søstrenes liv, men de to piger er alligevel heldige at være født i en brydningstid, hvor børn formår at hæve sig over deres herkomst og skabe sig et andet liv end deres forældres.

"Havets døtre" følger Oline og Thea på livets vej fra 1917-1967 og tegner samtidig et portræt af kanten af det danske samfund i en tid med rivende forandringer. Hanne Faldborg er forfatter, coach, foredragsholder og tv-anmelder. Hun er landmandsdatter fra Vestjylland, men har også en lang karriere bag sig i erhvervslivet. Begge dele kommer til udtryk i hendes bøger, som spænder over genrerne biografi, roman og samfundsværker.

Jeg ønsker virkelig at se hende sådan, strålende af fiskelykken, jeg ønsker at høre hende tale om sit held, i aften, i morgen, når vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg ønsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at høre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glæde, den barnlige glæde, der løber gennem hende, som i et timeglas. Den glæde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt på jorden, hvor den ligger og gløder spagt, inden den bliver hvid som tyndt væv. Som støv, der hvirvler bort i blæsten. Og hun går videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg ønsker, at hendes fiskelykke og glæde skal smitte af på mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femårigt barn, der har tabt fire spil ludo i træk, som en der når som helst kan begynde at græde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevægelse.
Fiskelykken skildrer Kajsas jagt på både de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rødder og i samme nu sætte spørgsmålstegn ved dem. En insisteren på at finde svar på, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gøre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den næste generation.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med 12 børn, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Tori er født i 1936, hun er enebarn og arving til slægtsgården Lande uden for Sandefjord. Toris forældre er stærkt knyttede til gården, og forventningerne til datteren er store. Men også Tori stiller store krav til livet - og i det øjeblik, hun møder Halldor Gislason, ved hun, hvad hun vil. Tori er en roman om mennesker, der hører til. Det er en roman om mennesker, der på godt og ondt har rødder. Anne Karin Elstad fortæller om slægtsstolthed og om de traditionsbundne holdninger, der i generationer har præget de norske bondesamfund. Men bogen er mere end det: Tori er en tidløs fortælling om kærlighed og sorg og om livets ret til at stille forventninger. Copyright © Anne Karin Elstad og H. Aschehoug & Co. 2003 Oversat af: Jan Hansen fra: Odel Romaner, Skønlitteratur

Marie Weber har forladt Bjørneborg, men hendes tidligere tjenestepige Greta er der stadig. Greta opsiger dog sin stilling i huset Tysken for at blive assistent i hattemager Anna Fallins salon.

Greta viser sig at have et særligt talent for at lave og designe hatte, og butikken får hurtigt rivende travlt. Gretas hatte bliver berømte vidt og bredt blandt det bedre borgerskab.

Den nye ejer af Marie Webers hus og handelskammer, Arvid Grönfors, har dog andre planer med Greta. Greta havner mod sin vilje som frue i Tysken, hvor hun må sætte sig i respekt hos respektløse tjenestepiger og Arvids sønner, der på ingen måde vil godtage, at deres afdøde mor har fået en afløser. De beslutter at gøre livet det så surt for Greta som muligt. Men Greta er ikke så let at bide skeer med …

HATTEMAGEREN er femte bog i Købmandsserien, der følger familien Weber op igennem 1700- og 1800-tallet. Den historiske romanserie er fuld af kærlighed, familiebånd og naturbeskrivelser fra det smukke og barske Finland.