Søgeresultater: 304

"Bordet er til deres datter; ifølge ham er det et fuldstændig overflødigt projekt, men kvindens lette skælven, når hun fortæller om det, rører ham, og han kan da sagtens gå til farvehandleren, det er altid morsomt, farvestriber på nethinden, lugten af selv at skabe en ramme om sin tilværelse.



Imens går kvinden hurtigt videre langs sin grænse mellem sig selv og de andre, ude af stand til at formidle sit indre. Der er øjeblikke, hvor hun føler, der ikke er forskel på hendes eksistens og en klokkeblomsts, hvis blå hoved drejes og bøjes af regndråberne."



Merete Pryds Helles roman "Det glade vanvid" fortæller om en dansk kernefamilie. Ikke blot om deres liv og forhold til hinanden, men om deres inderste tanker, den måde, de forholder sig til etiske, moralske, realistiske og ægteskabelige grænser, og de dagligdags problemer, der skaber udfordringer i den lille familie. Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet i mange genrer, hyppigst og bedst i fabulerende prosa. Hun debuterede i 1990 – mens hun endnu var elev på Forfatterskolen, hvor hun siden er blevet lærer – med novellesamlingen ‘Imod en anden ro‘. I ‘Vandpest‘ viste hun sin evne til at tænke natur og kultur sammen. Hun har bevæget sig vidt omkring, fra nutiden over middelalderen til sumerisk tid. I romanen ‘Oh, Romeo‘ lod hun Shakespeares plot om krigen mellem to familier udspille sig på det moderne Nørrebro. Romanen ‘Hej Menneske‘, 2009, foregår dels i nutiden, dels i stenalderen.

Kafka møder Brødrene Grimm i argentinske Samanta Schweblins Fugle i munden. Det er fortællinger, som  med humor og suggestiv kraft bevæger sig på grænsen mellem realisme, gys og magisk realisme. En bog, der udvider feltet for, hvad litteraturen kan, og som i samme hug undersøger relationer mellem mennesker og mellem mennesker og natur.

Samanta Schweblin første roman, Redningsafstand (da. 2017), var nomineret til the Man Booker International Prize.

Inge er blevet voksen, hun har fået en universitetsuddannelse og job som gymnasielærer, og hun har både børn og børnebørn. Alligevel har hun endnu ikke helt fundet sig selv og sin egen identitet, og det fører til tanker og følelsesmæssige skred, der langsomt fører til en indre forvandling.
"Forvandlingsdragten" er tredje bind i Tove Pilgaards fortælling om Inge.

"... skildringen af Inge og hendes søgen er levende og både gribende og sinde steder knugende i billedet af identitetsproblematikken." – Lektørudtalelse

"... igen skal man under læsningen være meget opmærksom på det, der står usynligt mellem linjerne. Det er her skæbnehistorien for alvor rører på sig." – Lolland-Falsters Folketidende Tove Pilgaards romaner "Glasbjerget", "Fuglehammen", "Forvandlingsdragten" og "Himmel af glas" følger pigen Inge fra barndommen i 1930’erne til hun som voksen kvinde har mange års levet liv bag sig. Tove Pilgaard er født i 1930. Hun tog realeksamen i 1946 og arbejdede derefter som tjenestepige, som kontorhjælp, som landhusmor og som kantinebestyrer. I 1972 begyndte hun at læse HF og tog derefter en universitetsuddannelse. Herefter fik hun ansættelse som adjunkt på Vesteregnscentret i Tønder, hvor hun har undervist i dansk. Hun debuterede som forfatter med romanen "Brudstykker af et pigeliv" i 1982.

Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd.

Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende.

I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed.

Pressen skriver:

»Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.«
– Marie Louise Kjølbye, Information

»Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.«
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen (13. maj 2016)

»Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.«
***** – Bjørn Bredal, Politiken

»Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.«
**** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad (14. maj 2016)

»Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.«
**** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet (22. maj 2016)

»At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske (27. maj 2016)

»Det her er realistisk prosa - autofiktion, der kan anbefales.«
– Sæby Folkeblad

**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten (15. maj 2016)

Unge Rose Winther og Dimpy Ashmore er nygifte og skal tilbringe julen sammen på familiens gamle gods, Oaktree Manor. Rose elsker julen og har store planer for højtiden. Hun drømmer om en uforglemmelig jul med dejlig mad, varme toddyer, smuk pynt, ild i pejsen og kærlighed.
Forventningens glæde forvandles dog til fortvivlelse og sorg, da Dimpy modtager et brev, som tvinger ham til at forlade godset i al hast. Lidt efter ankommer en fremmed til Oaktree Manor, og Rose er fortvivlet. Hvor godt kender hun egentlig den sande Dimpy? Og kan julen reddes?
Den største gave er en særlig julebog i fortællingen om Wintherdynastiet. Nye læsere kan forelske sig i det farverige historiske univers, mens fans, der allerede kender familien Winther fra seriens foregående syv bind vil glæde sig over endnu et gensyn, knitrende af vinterhygge.

Ingmar Bergmans anmelderroste, selvbiografiske romaner Den gode vilje (1991), Søndagsbarn (1993) og Personlige samtaler (1996) udkommer nu for første gang samlet. Romantrilogien skildrer en medrivende slægtshistorie om kærlighed, familie og parforhold, fortalt med humor og intellekt midt i den svenske idyl - med Ingmar Bergmans egen familie i centrum.

Den gode vilje handler om mødet mellem Ingmar Bergmans forældre og skildrer deres forelskelse og ægteskab, indtil de umiddelbart før Ingmar Bergmans fødsel forlader præstegården i Forsboda og flytter til Stockholm. Søndagsbarn skildrer en sommer i Ingmar Bergmans barndom med den bergmanske familie, men også ægteskabet mellem Ingmars far og mor, som det opleves gennem barnets øjne. I Personlige samtaler belyses forældrenes ægteskab, og den katastrofe, det har udviklet sig til, gennem fem personlige samtaler.

Med forord af The New Yorker-skribenten Daniel Mendelsohn.

Marta må kæmpe mod alvorlig sygdom, Jane rejser jorden rundt for at finde sig selv, og Liva står over for at valg mellem liv og død. De tre kvinder står hver især i en livsomvæltende situation, der sætter deres hverdag og deres relationer under pres – og selvom tvivlen nager, er de alle tvunget til at træffe svære valg. Anne-Pia Jørgensen (f. 1969) debuterede som forfatter i 2016 med den historiske roman "Bidronningen". Siden har hun udgivet romanerne "Rigtige kvinder" og "Ukrudt".

I Flamingokvinden blandes skønlitterære noveller med vidensformidling, med fokus på psykologiske og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. I novellerne fortæller fem forskellige mennesker om deres personlige oplevelser af at blive ramt af sygdom, og hvordan det påvirker deres hele livssituation; relationer, arbejde, økonomi, selvbillede. Fortællingerne giver læseren indblik i, hvordan det kan opleves at få rollen som patient og blive afhængig af hjælp, både fra pårørende og den offentlige sektor, og hvilke tanker og følelser denne situation kan give ophav til. I bogens faktuelle del får læseren letforståelig viden om de især psykiske tilstande, som bliver berørt i fortællingerne, samt om de samfundsmæssige systemer, som kan være relevante, når man har brug for hjælp. Bogen er relevant for alle med interesse for det hele menneske, helbred og samfund, ikke mindst for personer, som selv er patienter eller pårørende, samt professionelle og studerende inden for det sundheds- og socialfaglige område.

1967. Mens London vækkes til live af det nye ungdomsoprør, tilhører forstadsfamilien Fisher en helt anden verden af traditionsbunden stabilitet. Den smukke og pligtopfyldende, hjemmegående Phyllis er gift med Roger, en hengiven far med karriere i udenrigsministeriet, og sammen har de to børn, gulddrengen Hugh og teenagedatteren, læsehesten Colette.
Men da den nogle og tyveårige søn af en god ven besøger familien en varm sommeraften og kysser Phyllis i havens mørke efter en højstemt middag, antændes noget i hende. Og Phyllis træffer et valg, der går imod alles forventninger til hende som hustru og mor.
Med skalpelskarp indsigt og præcis, smægtende prosa udforsker Tessa Hadley sine karakterers indre valg og afslører deres frygt og længsler. Fri kærlighed er et altopslugende og uomgængeligt studie i romantisk kærlighed, seksuel frihed og udlevelsen af den mest sande og meningsfulde version af os selv.

Medrivende og sanselig slægtsroman om kvindeskæbner, kultursammenstød og kampen for frihed i Marokko. Om at finde sin egen identitet, både som ungt menneske og som land. Se os danse er andet bind i Leïla Slimanis slægtstrilogi, De andres land, som er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie. 

”MYSTERIER, ROMANTIK OG ET GODT PLOT GÅR OP I EN HØJERE ENHED”
– The New York Journal of Books

Lucy Kincaid har netop mistet sin mor og er tynget af sorg. Hun kender ikke sin far, og hendes mors fortid er også et mysterium. Faktisk er hele Lucys familiehistorie omgærdet af mystik, og hun føler sig rodløs i livet. Så da hun pludselig står til at arve et hus i Virginia efter en person, hun aldrig før har hørt om, pakker hun bilen og hunden og drager af sted i håb om at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål om sin families fortid.

Huset viser sig at være en statelig ejendom, men hvorfor er Lucy indsat som arving? Og hvem er den flotte fremmede, som tilsyneladende har en tilknytning til stedet? Efterhånden som Lucy graver i fortidens mange lag, løftes sløret for familiens mange hemmeligheder, og det går op for hende, at ejendommen måske rummer nøglen til ikke blot hendes fortid, men også hendes fremtid …

Mindernes hus er en gribende roman i flere tidsspor om familiehemmeligheder, forsoning og ikke mindst kærlighed.

Iselilja forsøger desperat at overbevise Ivo om, at der ikke er noget mellem hende og Clemet, men vil han tro hende, efter det han så?
Oleanna er dybt chokeret over nyheden om, at Martin Haakonsen er blevet pågrebet af lensmandens folk. Gamle følelser vælder op, da hun må tage affære for at redde sin tidligere kærestes liv. Hun søger støtte hos sin søster, som også er overbevist om Martins uskyld – men hvad med Alexander? Hvordan vil han mon reagere?
På præstegården bemærker Louise, at nogen er begyndt at luske rundt om natten. Er det den rigtige morder, der er kommet tilbage for at overvære, at en anden tager skylden for hans ugerninger.
’Jægerens bytte’ er ottende del af Kaja Nylunds ’Nordenvinden’-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.