Søgeresultater: 12

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

Ejnar Mikael Hjordt var en helt almindelig mand, der havde helt almindelige problemer med penge, kvinder og politik. Og så var han alligevel helt sin egen. En drømmer og en stræber. Mens Danmark blev forvandlet fra knaphed til velstand og overflod, kæmpede Nørrebrodrengen sig op i samfundet. Fra at være bud og arbejder blev han butiksdrivende på Værnedamsvej på det fine Frederiksberg. Han bragte sig i øjenhøjde med alle det tyvende århundredes sociale kampe; han organiserede cykelbudene, han kæmpede for Socialdemokratiet, for de lokale handlende, for pensionisterne. Han drømte og kæmpede, han skrev digte, redigerede blade, han skrev Frugthandlermarchen, men først og sidst søgte han efter kærligheden, som han omsider fandt i sin elskede Johanne. Inger-Lise Hjordt-Vetlesen har skrevet historien om Ejnar og Johanne. Om sin far og mor. En fortælling fra det tyvende århundrede, og samtidig en fængslende historie der fortæller om udviklingen af det moderne Danmark, og om velfærdsstaten, der næsten symbolsk ender på plejehjemmet sammen med Ejnar. Inge-Lise Hjordt-Vetlesens fortælling føres frem til den absolutte slutning. Hendes kilder er hendes egne og familiens erindringer, men først og fremmest Ejnars dagbøger.

"Der var engang en barndom" består af en lang række erindringsglimt fra journalist og forfatter Georg Metz’ barndom i efterkrigstidens Danmark med en mor, der hele tiden er splittet mellem sit nye land, Danmark, og sit fødeland, Sverige, og en far, der arbejder i et ministerium med noget, sønnen ikke forstår.

Bogen er et drømmende og eftertænksomt indblik i barndommens land, der på den ene side altid er i vores erindring som en del af os, og på den anden side er væk for altid. Georg Metz (født 22. december 1945) er en prisbelønnet dansk journalist, redaktør, kommentator, forfatter og foredragsholder. Georg Metz har en lang journalistisk karriere bag sig, hvor han blandt andet har været vært på TV-Avisen på DR og chefredaktør på Dagbladet Information.

Natten er fuld af røg sætter fokus på hashmisbrug. Baseret på egne erfaringer er bogen fuld af fortællinger om et liv i misbrugets skygge gennem fire årtier.

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.

Olav Hergel har skrevet en roman om sig selv og sin mor og om at leve i skyggen af svær sygdom.
Olav er syv år, første gang hans mor bliver indlagt på den psykiatriske afdeling. Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen, og hun har en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig. En affære, der ikke kun lader hende gå til grunde, men også påvirker hendes to børn. I lange perioder taler hun ikke til dem, men lægger bare breve på deres hovedpuder. Hun lærer Olav at bede fadervor, og han beder og beder i det uendelige, om og om igen, men det lysner ikke rigtig tilværelsen. Først da moren slipper sit tag i sønnen, blomstrer han op. Han får et rigt liv, møder en pige, stifter familie. Men fortiden spøger. Benedictes bølger lyder også i Olavs sind. Tvangstankerne. Gentagelserne. Han er i 40’erne, da han første gang hører om OCD og ser brikkerne falde på plads. Ser sin mors sygdom i sig selv.
Jeg husker dagen som lys er en kærlig og poetisk fremkaldelse af et liv i modgang. En gribende beretning om en mor og en søn, der kæmper med den samme lidelse, men forskudt i tid. Olav Hergel har skrevet og indlæst en speciel efterskrift til lydbogen.

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et Danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.

Lydbogen er indlæst af Leonora selv. Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

”Tænk ikke på mig” er en autofiktiv roman om at være teenager, samtidig med, at ens mor konstant er ved at dø, men bliver ved med at være i live. En sand og livsbekræftende fortælling om kærlighed, latter, ensomhed og sorg. Og om følelsen af hverken at turde give eller bede om hjælp.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant i Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludselig dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa i det 20. århundrede, begynder Ernst Goldschmidts farverige liv langsom og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.

Kirstine og William rejser i 1930’erne i Europa med fire børn. Undervejs får de endnu to børn. De vandrer med barne- og klapvogne langs Rhinen, kører i tog og busser til Paris, Beograd og Kraków og bosætter sig i landsbyer. De møder fattigdom og fascistisk brutalitet, men får også uforglemmelige oplevelser af medmenneskelig varme.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.