
Tema / Alvilda anbefaler: Der er altid tid til højtlæsning!
forlaget Alvilda en læseværdig bog til de mindste, som I kan læse eller lytte til sammen – selv i en travl hverdag, der pludselig er vendt på hovedet!
Årtiets bog: 5 minutters eventyr
Højtlæsning er essentielt for et barns udvikling – det skaber nysgerrighed, nærhed og udvikler fantasien. Vi ved, det er vigtigt, men så rammer den travle hverdag - og da særligt i disse tider, hvor hjemmet er forvandlet til både børnehave, kontor, skoleklasse og alt muligt andet! Så kan det knibe med at finde tid til at få læst med sit barn. Men fortvivl ikke for der er en løsning! Og nej, det er ikke en tidsmaskine eller en virtuel pædagog… Det er højtlæsningsbogen 5 minutters eventyr, der er fuld af kendte og elskede eventyr. Fortællingerne er genfortalt af Peter Gotthardt, så hver historie tager kun små 5 minutter at læse højt. Man kan f.eks. læse Den grimme ælling, Snehvide, Lille Klaus og store Klaus – og mange flere! Bogen er illustreret af Sussi og Bente Bech, og deres finurlige streg medfører, at fortællingerne får nyt liv på siderne, så de aldrig bliver kedelige. 5 minutters eventyr er således en tidløs bog, der vil holde mange år og fortsat vil give mulighed for, at voksen og barn kan finde ro sammen i en hektisk hverdag. I finder bogen som både e-bog og lydbog herunder.