
Tema / Anne anbefaler
Hver dag i december åbner vi en låge i eReolens julekalender, og bag hver låge finder du en boganbefaling til de lange vinteraftener fra eReolens redaktion. I dag, den 22. december, er det mig, Anne, der står for anbefalingen.
En bog til tårekanalerne
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: denne her bog sætter tårekanalerne på prøve. Sidste nat i Twisted River er en komisk, sørgelig, opløftende, bevægende og medrivende fortælling, der strækker sig over flere generationer og tager sin begyndelse ved en tragisk hændelse, hvor 12-årige Danny forveksler den lokale undersherifs kæreste med en bjørn.
Selvom bogen er lidt af en basse, og lydbogen er hele 22 timer lang, er det næsten ikke til at holde ud, når den er færdig.
God fornøjelse!
/Anne, eReolen