Tema / De tragisk underholdende forældre

Ligesom man ikke kan lave en omelet uden at slå æg i stykker, kan man ikke lave en voksen uden at ødelægge et barn. Der er heldigvis mange forskellige måder at skrive om det på - vil forfatteren have læseren til at grine, græde eller bliver klogere? Eller måske skræmme, glæde eller forundre? Når først man begynder at kigge efter forældre i litteraturen, opdager man, hvor bredt et billede der tegnes - fra Atticus Finch til Jack Torrance.

Selv har jeg ikke børn, og forholdet til mine forældre er rimeligt afslappet og sundt. Måske er det derfor, at min foretrukne indgang til den slags historier altid har været den tragikomiske.

Eller måske skyldes det blot, at jeg stiftede bekendtskab med Garp i en meget ung alder - John Irvings "Verden i følge Garp" er en af de der bøger, som er skrevet til voksne, men også fandt et stort publikum blandt unge mennesker. Og jeg tror, at det ikke blot skyldes hovedpersonen Garp, men også hans forhold til moderen, der er en for den tid radikal feminist. For at sige det ligeud: historien om Garps undfangelse glemmer du ikke lige med det samme.

Irvings roman er en af dem, som kan få læseren til at vakle mellem at grine og græde, men det er den ikke alene om (heldigvis). Så til dem, der holder af de komplicerede og tragiske, men også ret underholdende forældre, er her fem bøger.