Tema / De sidste bøger på biblioteket

Alfabetet er et godt system - det går fra A til Å, og alt er derimellem. Forfatterne har deres plads, og det skulle bøgerne også gerne have. Forrest står Andersen og lignende, og til sidst står … ja, hvem?

Bibliotekerne stiller ikke mælken bagerst i butikken for at tvinge folk forbi alt det, der kan friste - i stedet står alle de forfattere, der har et efternavn med Å. Og tit når folk simpelthen ikke så langt, for biblioteket er fyldt med ting, der frister, og man kan hurtigt vælge sig mæt i spændende bøger.

Her på eReolen er det naturligvis lidt anderledes, men alligevel syntes jeg, at de sidste forfattere for en gangs skyld skulle have lov at blive de første. Så jeg gik på jagt blandt bøgerne under Å og fandt tre titler, der tiltalte mig og også kunne friste dig til at gå hele vejen gennem biblioteket, virtuelt eller fysisk.  

MENS VI SOVER

Det første Å står for Aagaard - Connie Warnick Aagaard og hendes roman "Mens vi sover". Søvnen er sit helt eget land, og de fleste af os drager til det hver nat. Men for nogle er det sværere end andre - og det er dem, søvnforskeren Albert vil hjælpe. Han samler seks patienter, der kæmper med søvnen, og vil have dem til at udveksle deres drømme for på den måde at hjælpe hinanden. Albert ser nemlig søvnen som et hav, i hvis bølger vi alle svømmer.

Men søvnen er ikke det eneste, der er vigtigt for mennesker - kærligheden har det med at liste sig ind, må Albert sande, da han forelsker sig i Gaia fra søvngruppen. Hun lider af overvældende søvnterror, og hendes tilstedeværelse bringer kaos i Alberts ellers så velordnede liv.

PRIVATLIVETS FRED

Norske Selma Lønning Aarø får ros for at være både underholdende og skræmmende i "Privatlivets fred", og den blanding er tiltalende. Tilsæt dertil lidt metaelementer, da hun diskuterer forfattere, og hvad de må, og den er hurtigt røget på min liste. Historien starter på et hospital, hvor en forfatter vågner op - forvirret og ude af stand til at huske, hvad der er sket. De minder vender dog langsomt tilbage. Hun ved snart, at det hele har noget med en roman at gøre - en roman om virkeligheden.

Hvem ejer egentlig en historie? Og må en forfatter skrive om lige præcis det, de har lyst til, fra andre mennesker liv? I en tid med så megen auto- og exofiktion synes jeg, at Aarøs roman rammer lige i et interessant område - de grå zoner mellem vore egne liv og andre menneskers.

PLEJECENTER "FREMTIDEN"

Samtidige diskussioner er også udgangspunktet for Bent Aalbæk-Nielsens roman "Plejecenter "Fremtiden"" - her er de bare sat på spidsen ved at flytte dem ud i fremtiden; mere specifikt 2070. Her er vi ikke blot sidst i alfabetet, men også sidst i livet, for romanen udforsker, hvad der sker, når man spørger en kunstig intelligens, hvordan man skal håndtere et stigende antal ældre og handicappede med behov for pleje.

Svaret er et plejecenter med plads til 12-1400 beboere - understøttet af den nyeste teknologi. Det her lader til at være en roman, hvor forfatteren hælder af eget hjerte, for Aalbæk-Nielsen var 84 år gammel, da den udkom, og det er tydeligt på omtalen af den, at den lægger op til debat.

Og med den har vi nået det sidste Å i dette indlæg.