Tema / Det læser vi i vinterferien

Se hvilke bøger, der ligger øverst i eReolens og Litteratursidens bogstak til vinterferien. Måske skal nogle af dem på din læseliste?

Lise: Kvinder uden mænd af Shahrnush Parsipur.

I vinterferien skal jeg sydpå i solen, og der vil jeg læse ’Kvinder uden mænd’ af Shahrnush Parsipur. Jeg oplevede Parsipur til LiteratureXchange i Aarhus sidste år og ser frem til at læse denne vigtige roman om kvindefrigørelse i Iran, der ved udgivelsen sendte forfatteren i fængsel.

 

Anmeldelse: Kvinder uden mænd | Litteratursiden

Nadja: Andre tider af Ali Smith

Der er kun gode bøger i min bogreol, og Ali Smiths forfatterskab fylder ikke uden grund en god del af hylderne. Jeg elsker hendes årstidskvartet, og med længslen efter mere udgav hun sidste år sit følgebrev 'Andre tider'.

 

Anmeldelse: Andre tider | Litteratursiden

Camilla: Opiumskrigen af R.F. Kuang

Jeg har længe glædet mig til at læse ‘Opiumskrigen’ om den forældreløse Rin, som bliver en del af en fantasy militærskole i Det gamle Kina. Det skulle være en mere mørk og dyster fantasyroman baseret på kinesisk historie og magtforhold, fyldt med shamaner, guder og et strejf af opiumafhængighed.  

 

Anmeldelse: Opiumskrigen | Litteratursiden

Barbara: Kære Fuckhoved af Despentes

Jeg faldt over denne bemærkelsesværdige titel til ferien og glæder mig meget til at læse den franske punkforfatters nye roman, der blandt andet handler om vores forskruede medieverden.

 

Anmeldelse: Kære fuckhoved | Litteratursiden

Emma: ‘Hva’for en hånd vil du have’ af Vita Andersen

Mit litterære nytårsforsæt er at få læst flere bøger fra min bogreol. Jeg skal derfor bruge ferien på at læse ’Hva’for en hånd vil du have’ af Vita Andersen, som har stået og samlet støv lidt for længe. Jeg var ret begejstret for ’Tryghedsnarkomaner’, og glæder mig nu til at forsøge mig med én af hendes romaner.

 

Anmeldelse: Hva'for en hånd vil du ha' | Litteratursiden

 

Rigtig god læselyst!

/eReolen og Litteratursiden