Tema / 10 gode bøger til dialogisk læsning
Dialogisk læsning styrker barnets ordforråd og har i det hele taget en positiv effekt på den sproglige udvikling. Metoden går ud på, at I har en dialog med barnet sideløbende med, at du læser højt.
Giv barnet tid til at svare og grib gerne snakken og stil uddybende spørgsmål, når interessen er der.
I kan f.eks. gøre som følger:
Inden I går i gang:
- Læs bogen igennem og udvælg nogle ord eller tematikker, I skal snakke om
- Fortæl kort, hvad bogen handler om
- Snak lidt om bogens forside, billeder mv.
Mens I læser:
- Brug stemmen til at tilføje historien liv og energi med forskellige stemmer, tryk og sjove lyde
- Hold pauser, når barnet begynder at snakke og hold dialogen i gang, peg og præcisér uden at korrigere
- Stil åbne spørgsmål undervejs: Hvorfor, hvad, hvordan
- Følg barnets nysgerrighed og spørg ind
Når bogen er slut:
Snak med barnet om bogen:
- Var der noget, du godt kunne lide i historien?
- Var der noget, du ikke kunne lide i historien?
- Var der noget i historien, der var skørt?
- Var der noget, der fik dig til at tænke på andre historier eller oplevelser?
- Brug de nye ord, som bogen indeholder
- Læs gerne historien igen 3-5 gange inden for kort tid og lad barnet huske, hvad der skete sidst og hvorfor.
Prøvelæs
De første 5 bøger herunder anbefales til børn fra 3 år, og de sidste fem anbefales til de 4-5-årige.
Det er altid en god idé, at man orienterer sig i bogens indhold og tema ved bl.a. at klikke på "Prøv", inden man låner, for så kan man være mere sikker på, at bogen passer til børnegruppen og netop dens særlige behov og interesse.