Tema / 4 bøger der fik mig til at tænke

Nogle bøger gør altså bare et større indtryk end andre, og sommetider sidder en bog i kroppen i mange år, efter man har læst den sidste side. Her er et lille, men godt udpluk af bøger, der har givet mig stof til eftertanke. 
/Anne, eReolen

Sort humor om livets genvordigheder

John Irving - Verden ifølge Garp

Der er ikke mange romaner, der har gjort så stort indtryk på mig, som Verden ifølge Garp. Mens jeg læste historien om Garps liv fra undfangelse til død, skiftevis grinte og græd jeg – med lige stor glæde. Men udover at være en utroligt underholdende læseoplevelse gjorde bogen også et uudsletteligt indtryk på mig. I løbet af romanen kommer Garp ud for de mest bizarre hændelser af både lykkelig og ulykkelig karakter, og der er en helt særlig, underfundig livsvisdom at hente i Irvings humoristiske tilgang til livets barske realiteter.

“Death, it seems," Garp wrote, "does not like to wait until we are prepared for it. Death is indulgent and enjoys, when it can, a flair for the dramatic.” 

Filosofisk, finurlig, fantastisk

Torben Guldberg - Teser om eksistensen af kærlighed

Hvis man, ligesom jeg, er vild med store tanker om den menneskelige eksistens, kilder denne roman alle de rigtige steder. Fortællingens grundpræmis er egentlig ganske enkel: Bogens hovedperson er udødelig og skal finde ud af, hvad kærlighed er, før han kan få fred. Med dette udgangspunkt tages læseren med på en tur rundt i den europæiske historie fra 1500-tallet til og med 1900-tallet, hvor hovedpersonen går på opdagelse i samtidens store tænkere og deres begreb om kærlighed. Romanen er fantastisk medrivende og balancerer helt perfekt mellem fortællekunst og filosofisk teori, så man som læser næsten ikke opdager, at man undervejs bliver klogere.  

Hvad har en linedanser og en irsk munk til fælles?

Colum McCann - Let the great world spin

Let the great world spin er uden tvivl på top 3 over de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Handlingen finder sted i 1970’ernes New York og tager udgangspunkt i den franske linekunstner Philippe Petits spektakulære linegang mellem to skyhøje World Trade Center-bygninger. Herefter flettes en række menneskeskæbner sammen på fineste vis i en fortælling om håb og medmenneskelighed i modgangstider.
Vi følger den irske munk, Corrigan, og hans kamp for at forbedre livet for de prostituerede i Bronx. En gruppe mødre mødes i en lejlighed på Park Avenue for at bearbejde tabet af deres sønner i Vietnam. En ung kunstner indblandes i en trafikulykke, som får hende til at se sit liv i et helt nyt lys. Tillie trækker på gaden sammen med sin datter og kæmper for at holde familien sammen. 

Ud over at være en fabelagtig fortælling er romanen vidunderligt poetisk og så velskrevet, at siderne nærmest læser sig selv.

Bogen der fik mig til at droppe bøfferne

Jonathan Safran Foer - Eating animals

Indrømmet. Da jeg gik i gang med bogen, havde jeg sat næsen op efter endnu en hylemorsom læseoplevelse fra Jonathan Safran Foers hånd. Det stod dog hurtigt klart for mig, at jeg helt og aldeles havde misforstået bogens koncept. Eating animals er nemlig slet ikke en roman, men derimod ét langt, velbegrundet og yderst velskrevet argument mod at spise dyr. Knap halvvejs inde i bogen var sagen afgjort for mig: Jeg måtte simpelthen holde op med at spise kød. Og således gik det til, at jeg blev vegetar. Jeg kan varmt anbefale bogen – uanset om du er planteelsker eller bøfglad.