Billede af uhyggelig kvinde, der er bleg og har år efter syninger omkring munden.

Tema / 5 kvinder, der får dig til at gyse

Det er ofte mændene, der bliver draget frem, når vi snakker om gyset - efter Stephen King er forfatter efter forfatter blevet udpeget som gysets nye konge. Men i en genre, der handler om at pirke ved læserens grænser, er der også mange dronninger. Og de kvindelige forfattere formår mange gange at komme under huden på folk på en helt anden måde end deres mandlige kolleger. Hvor mændene ofte forsøger at skubbe læseren over grænsen til gyset, trænger kvinderne ofte ind i både fiktive personer og læsere for at ryste dem i deres grundvold.

Jeg har fundet fem forfattere, der har flyttet forventningerne til, hvor gyset kommer fra.

 

Mary Shelley

Et af historiens nok mest kendte monstre udsprang af et mareridt - Frankensteins monster. Mary Shelley skrev romanen i 1818; til at starte med anonymt, men tre år senere med sit eget navn på titelbladet. Og siden da har doktoren, der skaber nyt liv af afsjælede legemer, slået sine folder i et hav af forskellige medier. "Frankenstein" er blevet til film, tv-serier, teaterstykker, musicals, tegneserier og så videre og så videre, alle sammen mere eller mindre loyale over for originalen.

Men gennem tiden har Mary Shelleys roman stadig stået stærkT. På trods af de to hundrede år, den bærer på skuldrene, er den stadig en yderst læseværdig fortælling.

 

Shirley Jackson

Er du ikke så meget til monstrøse skabninger og ting, der råber bøh - så er Shirley Jackson måske noget for dig. Hendes "Mørket i Hill House" er en stjerne blandt spøgelseshistorier, men netop fordi der ikke stormer genfærd rundt på siderne og springer frem bag hvert hjørne. I stedet er det en rolig og ulmende fortælling om en lille gruppe mennesker, der forsøger at undersøge påstandene om, at huset er hjemsøgt.

Nætterne, der er lange og mørke og kryber under huden på både personer og læsere. Hill House vil blive hos dig efter endT læsning på en måde, som kun få bøger formår.

 

Grete Roulund

Det kan være beroligende at gribe til en dansk forfatter - det er nært og trygt. Men det er også en løgn, når vi snakker Grete Roulund, for hendes bøger er alt andet. Deres personer havner gerne i fremmede mijøer, hvor de ikke passer helt ind, og det er alt andet end trygt. Tag f.eks. "Blackhawk", hvor to mænd isoleres i sneen, og den ene af dem smittes med hundegalskab. Dér blandt lysende bakker og skove bliver alting mere og mere mørkt.

Roulund var en speciel figur, der både forstod at skrive underholdende om sine egne oplevelser og grumt og ondskabssydende, når hun skrev om de figurer, hun fandt på.

 

Samanta Schweblin

Skal vi kigge lidt ud over vores kulturkreds, er Argentina et god sted at hvile blikket - faktisk så godt, at jeg vil slutte af med to forfattere derfra. Den første er Samanta Schweblin og hendes kortroman "Redningsafstand". Titlen henviser til den afstand, en mor mere eller mindre bevidst holder sit barn indenfor, så hun kan redde det. Og historien fortælles af kvinden Amanda fra sin sygeseng, hvor hun udspørges af drengen David. Læseren synker langsomt ned i en surrealistisk fortælling om forgiftning og tab i en lille, argentinsk landsby.

 

Mariana Enriquez

Den anden argentiner er Mariane Enriquez, hvis novellesamling "Ting vi mistede i ilden" både fungerer som enkeltstående historier, men også som samling trækker én længere og længere ind i det mareridt, der er hendes Argentina. De første historier er rolige - der er varmt og støvet, og man fornemmer næsten ikke den trussel, der ligger inde bagved. Men jo længere man kommer i bogen, jo mere falder tingene sammen omkring personerne. Den farlige, men også forståelige almindelige verden ryster og smuldrer, for der er værre ting inde bagved.

 

Disse fem forfattere vil trække dig dybt ind i deres historier og i dig selv. Men de vil også tillade dig at vende tilbage bagefter.