D. 01 - 01 / 21 Janus Andersen, eReolen

Tema / 5 skæve Danmarkshistorier

Som bibliotekar er der visse ting, man kan konkludere om mennesker - en af de ting er, at vi elsker historien. Eller er fascinerede, grebne eller på anden måde tiltrukket af den, for historiebøgerne står ikke stille på hylderne, hverken de fysiske eller de virtuelle.

Særligt er det dog de store begivenheder, der trækker. Anden verdenskrig må næsten indtage en førsteplads i den danske historiefortælling, for der er en stadig strøm af bøger om de onde år - og en stadig efterspørgsel efter dem.

Mindre har dog også ret, og der er et utal af aspekter af Danmarkshistorien, der også er blevet fortalt i bøgerne. Skal vi bruge fortiden som redskab til at forstå os selv, er det vigtigt at få dem med, så jeg har bladret på de virtuelle hylder og fundet frem titler, der er alt andet end støvede og fortæller om alt fra sex og penge til sprog og religion.

PENGENE

Vi kan dårligt tage æren af at have opfundet penge her til lands - men det er lige så svært at komme udenom, at de har spillet en stor rolle gennem tiden. Det er den rolle, Asser Amdisen fremlægger i bogen "En romersk mønt og hvad deraf fulgte", der betegner sig selv om en rapkæftet version af økonomiens historie - fra et sydfynsk jernaldermarked til velfærdsstatens fald. Det er en velfortalt gennemgang af, hvordan vi har opfattet pengenes værdi, og hvordan de har påvirket os, ud fra en tanke om, at vi ikke skal lade os skræmme. Som Amdisen skriver: "De seneste 30 år er det blevet mere og mere almindeligt at acceptere, at forståelsen af økonomi og forståelsen af staten er alt for kompliceret til at overlade til befolkningen. Embedsmænd, politikere og forskere spytter store mængder papir ud, som er skrevet uforståeligt, og fordi der er enighed om at fremstille det hele enormt indviklet, slipper de godt fra det."

SPROGET

Det er let at tage det danske sprog for givet. Jeg har skrevet dette på dansk, du læser det på dansk, hverdagen hænger dårligt sammen uden dansk som en eller anden form for lim. Men vi skal ikke mere end 500 år tilbage, før den lim var et helt anderledes sammensurium af latin, plattysk, norsk, islandsk, færøsk og (selvfølgelig) dansk. Det var gennem reformationen, at "min moders stemme", som H.C. Andersen skrev, vandt frem og blev det dominerende sprog.

Den historie fortæller Marita Akhøj Nielsen i bogen "Hvorfor taler vi dansk? Om reformation og sproget". Det er en lille og hurtigt læst sag, der kan få dig til at sætte pris på noget, du ikke har tænkt over før.

RELIGIONEN

Religion er stadig noget, der optager danskernes tanker og medier, selv om det er et fåtal af os, der møder op til søndagsgudstjenesten. Så ofte er det andres religion, der behandles (og ofte frygtes). Men danskerne har nu alle dage været troende i en eller anden form, og det er en interessant prisme at se vores historie igennem.

Det gør Peter Lodborg i bogen "Danskernes tro gennem 1000 år". Den deler danskernes tro op i seks kapitler: Vikingetiden, middelalderen, reformationen, efter reformationen, folkestyrets tid og moderne tid. Og at den har betydning for nutiden kan man slå fast med følgende citat: "Til andre tider er fremmede mennesker med deres tro og kultur rejst hertil og har slået sig ned. … Deres bidrag til udviklingen i landbrug, håndværk og administration lever vi stadigvæk på."

PORNOGRAFIEN

Et af de steder, hvor Danmark kan stå forresten, er med pornografien - da vi i 1969 frigav den, var det som det første land i verden. Og ofte, når der skrives historie om emnet, starter det deromkring og følger udviklingen fremad. Morten Thing griber det noget anderledes an. "Pornografiens historie i Danmark" (titlen på hans bog) ender nemlig i 1969.

Things indgangsvinkel er, hvad pornografi egentlig er - hvad er tugt og utugt? Og det er et koncept, som skifter gennem tiden - det ene årtis tabu er et naturligt samtaleemne i det næste. Han er dykket dybt i politiets arkiver for at se, hvordan de har grebet det an, for én ting er selve materialet, noget andet er konteksten - hvad gør man, når noget er kunst, og hvordan forsøger man at nedlægge nogle helt konkrete regler for, hvornår noget er syndigt. Det er en spændende afsøgning af fundamentet for meget af vores opfattelse af frisind i dag.

ALT DET, DU IKKE VIDSTE