
Tema / Årets Klassiker 2023: Leif Panduro
Den danske satiriske forfatter og dramatiker Leif Panduro hyldes i denne måned som Årets Klassiker på landets biblioteker. Han var en markant stemme i 60'ernes og 70'ernes modernisme, og hans værker skildrer utilpassede karakterer, der forsøger at finde sin plads i samfundets snærende rammer.
Leif Panduro (1923-1977) er især kendt for romanerne Rend mig i traditionerne (1958) og De uanstændige (1960). I de satiriske romaner vender han den trygge og normale hverdag på vrangen for at afsløre, at samfundets regler og normer grænser til det absurde. Gennem sine markante karakterer og komiske situationer træder Panduro frem som en væsentlig stemme i 60'ernes og 70'ernes modernisme. En tid, hvor der blev sat kritisk-ironisk spørgsmålstegn ved de gængse værdier.
Panduro tager pulsen på danskerne og samfundet i en bred vifte af værker, der spænder fra bøger, filmatiseringer til radio og populære tv-spil. I dette portræt på Litteratursiden kan du læse mere om Leif Panduros forfatterskab. Du kan læse meget mere om Klassikerdagen og Leif Panduro på Klassikerdagens hjemmeside.
Du finder et udvalg af Panduros værker samt biografier om Panduro herunder. Du kan finde mange flere af Leif Panduros bøger på eReolen her.
Foto: Erik Gleie, Ritzaus
Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.