
Tema / Årets læseoplevelser
De sidste uger af 2017 vil eReolens redaktion anbefale de bøger, der har givet dem årets bedste læseoplevelser. I denne uge er det Dagmar, der anbefaler.
"Jeg har læst mange gode bøger i årets løb, men her er nogle af dem, som især er kravlet under huden på mig, og som jeg derfor husker bedst, nu når året hælder mod sin slutning. Nok fordi det er dem, der har udfordret mig mest - på den måde, at de har rusket en smule i min grundvold eller mit verdenssyn. Det er tit de bøger, der sætter sig fast, og som jeg tager med mig videre.
Kim Leines "Tunu" var en af dem. Tunu betyder ryg eller bagside og betegner også bagsiden af Grønland. Og det er netop en udkantsdgrønlandsk bagside, man læser om i bogen. I 25 kapitler møder vi gennem et år beboerne i en lille isoleret bygd på Grønlands østkyst samt den udstationerede sygeplejerske Jesper. Med få, men præcise ord skildres personerne, så man forstår dem. Deres længsler, ensomhed, kærlighed drømme og drifter beskrives end enorm atenticitet, mens deres historier væves ind og ud af hinanden til den større, ærlig og gribende helhed. En intens beskrivelse af menneskets store og små - og ekstreme - skæbnehistorier.
Maja Lucas' korte roman "Mor - en historie om blodet" var en anden. Romanen fik det til at løbe mig koldt ned at ryggen flere gange. Både fordi historien om 'Mor', der efter sit barns fødsel opbygger en altopslugende afmægtig vrede mod sig selv, sit barn, sit liv og barnets far, er så præcis, rå, intens og uafrystelig - og fordi flere af morerens betragtninger og modsatrettede, ambivalente og følelser omkring moderskabet var forskrækkeligt personlige. De skildrer kompleksiteten ved at blive mor i så mange afskygninger, at det ramte mig lige i hjertekuglen - både med afsky og genkendelighed.
Maja Lucas har selv har indlæst bogen og gør det i en særlig dreven, usentimental, monoton og næsten messende tone, som giver bogen en ekstra dimension af nøgtern, distanceret og dog fuldkommen nøgen inderlighed.
I kinesiske Yu Huas roman "At leve" møder vi - med kulturrevolutionen dom bagtæppe for historien - rigmandssønnen Fugui, der er en halv-usympatisk og afstumpet bisse, der lystigt horer på det lokale horehus, mens hans svigerfar ser ulykkeligt til, og spiller alle familiens formue op på byens spillebuler. Hans familie tvinges til et liv i fattigdom og må leve et hårdt og simpelt liv som bonde uden privilegier. Bogen er en mærkelig, fremmedartet - ja, nærmest mytisk i sin skildring af, hvor slemt det kan gå i livet. Alligevel er den skrevet i en så optimistisk, straight og naiv tone, at man som læser sidder tilbage med en følelse af at have lært noget om menneskets natur og evne til at skabe mening på selv de hårdeste betingelser.
"Isens Greb" af Alexi Zentner er jeg netop begyndt på, og den har allerede sat sig sine iskolde spor i mig. I en dramatisk familiesaga blandes myter og realisme, historieskrivning og skrøner til en barsk historie om skovhuggerfamilie dybt inde i Canadas barske natur. Jeg glæder mig til at læse videre, selvom fortællingen allerede har rystet mig en smule her midt i julefreden."
/Dagmar, eReolen