Tema / Årets program
Glæd dig til LiteratureXchange 2022, Aarhus' internationale litteraturfestival. Du kan se årets program lige her og sammensæte dit helt eget program ved at klikke på "Føj til Mit program" under det enkelte arrangement.
Masser af forfattere og litteratur på programmet
Når LiteratureXchange løber af stablen for fjerde gang, den 9.-19. juni 2022 i Aarhus, bliver det med et rigt og tværfagligt program. I løbet af de 11 dage, vil der være mulighed for at deltage i 150 arrangementer i krydsfeltet mellem forskning og litteratur, møde store internationale forfatternavne og lokal involvering, samt debatskabende arrangementer og overraskende initiativer i bybilledet. Målet er at bruge litteraturen til at forstørre perspektivet og på den måde udfordre vores forståelse af os selv og den verden, vi befinder os i. Kan litteraturen flytte på verden, kan den rykke på vores holdninger, og kan den sætte aktuelle problemstillinger i perspektiv?
Lidelse, lyd og bevægelse
Hvert år tager festivallens temaer afsæt i et eller flere af FN's verdensmål. I 2022 er fokus rettet mod, hvordan litteraturen kan bruges i tre forskellige sammenhænge. Med lidelse og litteratur kan du blive klogere på misbrug, moderskab og historier om at være pårørende, mens litteratur i bevægelse giver anderledes litteraturoplevelser med fortællinger på vandreture og i Grossererbadet. Begge temaer tager udgangspunkt i FN's tredje verdensmål, 'Sundhed og trivsel'. Det tredje og sidste tema, lyd og litteratur, udforsker samspillet mellem lyrik og musik, hvor deltagerne blandt andet kan opleve, hvordan litteratur bliver til musik.
Festivallen er arrangeret af Aarhus Litteraturcenter & Aarhus Bibliotekerne og har til formål at udbrede læseglæden og styrke fællesskabet omkring litteraturen. Læs mere om festivalen, dens forfattere og arrangementer på www.litx.dk.
I listen herunder kan du finde bøger af nogle af de forfattere, som gæster festivalen.