Tema / Alberte anbefaler

Hver dag i december åbner vi en låge i eReolens julekalender, og bag hver låge finder du en boganbefaling til de lange vinteraftener fra eReolens redaktion. I dag, den 12. december, er det Alberte, der står for anbefalingen. Alberte er børneanmelder på eReolen Go og en af de medvirkende i den nye webserie Suget ind, som bl.a. kan ses på Youtube.

 

Vigga forsvinder af Anne-Mette Brandt

“Vigga forsvinder” handler om en pige, som ikke er helt normal, hun forsvinder nemlig på nogle mærkelige tidspunkter. Vennerne Lulu og Mads prøver at finde ud af, hvad der sker med Vigga. Hvorfor svæver hun pludselig over jorden? Og hvorfor bliver hun nogle gange mere og mere gennemsigtig? Når hun får en krammer, bliver hun lidt mere sig selv igen. 

 

Lulu er Viggas allerbedste ven og hjælper hende med at forstå, hvad der sker med hende. Lulu er bange for helt at miste sin veninde, for hun bliver mere og mere usynlig. Hun er bange for at hun til sidst helt forsvinder. 

 

 

Jeg synes, bogen er god, fordi der er noget mystisk omkring Vigga og så får man at vide, hvorfor hun forsvinder. Slutningen var den allerbedste - men også ret sørgelig.

 

 

/ Alberte, børneanmelder på eReolen Go