Tema / #barelæse - Sommerens læsekonkurrence

Del din læsestund med hashtagget #barelæse på Instagram inden 8. august og deltag i konkurrencen om at shoppe amok i en boghandel for 3000 kr.

Ferielæsning #barelæse

Er du ved at lægge sommerplaner? Kunne det være, at de planer gemmer på en liste over bøger, som du gerne vil læse i ferien?

Så har vi det ekstra skub, der skal få dig til at hoppe ud fra planlægningsvippen og ned i den lækre læsepool, hvor der venter dig hyggelig ferielæsning og massevis af bøger, du kan svømme rundt i. Du kan nemlig vinde hele 3.000 kr., som du kan shoppe bøger for i en lokal boghandel. Det vil jeg personligt være ret oppe at køre over og med et nemt og enkelt #barelæse-hashtag kan du være med i den konkurrence.

 

Konkurrencen kort fortalt

Der skal kåres landets bedste sommerlæsestund, og den sparkes i gang i dag d. 10. juni ved litteraturfestivalen, LiteratureXchange. Det er meget enkelt. Del din læsestund på Instagram med et billede, gerne en kort tekst og hashtagget #barelæse, så deltager du i konkurrencen om at få lov at hapse bøger i en boghandel for 3.000 kr.

 

Start: 10 juni 2021

Deadline: 8. august 2021

Juryen består af Dr. Imram Rashid, Julie Rasmine Larsen og Anita Tejlgaard.

 

Formalia - Sådan deltager du

Det kræver en åben profil for at deltage på Instagram. Er du ikke på Instagram, eller har du valgt at have en lukket profil, kan du deltage ved at sende dit bidrag til konkurrencen i form af billede og billedtekst på denne e-mail kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

Vinderen kåres d. 12. august og får direkte besked via Instagram eller e-mail, hvis man har deltaget via e-mail - så husk at holde øje med dine notifikationer på Instagram eller i indbakken. Hvis vi ikke har hørt fra vedkommende inden to dage, udpeges en anden vinder.

 

Du kan læse med om konkurrencen ind på Københavns Biblioteker

Rigtig god læselyst og så er det tid til #barelæse.

Herunder finder du nogle af de bøger, juryen skal læse i løbet af sommeren samt Imran Rashids bøger.