kvinde med nøgen ryg

Tema / Begær og magt i en #metoo-tid

Litteraturen sparker både bagud og ind i nutidens debat om sexisme og magtmisbrug og retter en hård kritik af det seksualiserede blik på pigekroppen.
 

Den hastige hashtag-genererede strøm af også jeg-fortællinger kendetegner metoo-bølgen. De sociale mediers digitale drive har gjort det muligt at forene et verdensomspændende opgør mod sexisme i alle afskygninger. Bevægelsen har kastet lys på, at strukturel og kulturel nedgørelse af kvinder har eksisteret og eksisterer i et uhyggelig stort omfang, og et fælles råb om forandring i magtbalancen for alle køn runger i alle afkroge.

Litteraturens stemme

Også litteraturen er en stærk stemme i debatten og bidrager med rystende og grænseløse personlige historier om magtmisbrug og seksuel udnyttelse. Særligt asymmetrien i alder og magt skildres i flere romaner, hvor kvinder erindrer et problematisk forhold til en ældre mand i deres ungdom. Skammen er fulgt med gennem hele livet.

 

Herunder finder du en række bøger, der udforsker grænserne mellem begær, leg og overgreb. Hændelser skildres ofte med flertydighed og tvivl, men kritikken af det skævvredne magtforhold og undertrykkende blik på pigekroppen er ikke til at tage fejl af.

Læs mere på Litteratursiden

Er du nysgerrig på emnet og litteraturen omkring det? Så hop over på Litteratursiden, der har lavet et stort tema om netop begær og magt i en #metoo-tid. Læs hele temaet her

 

God læselyst.

Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.