Grafik med biografiske personer

Tema / Bliv klogere på biografiens kunst!

Fortællinger om kendte folks liv er altid en interessant indgang til et univers og en hverdag, som er meget anderledes end den, de fleste af os lever.

Dog kan en persons liv være nok så spændende og fantastisk, men hvis ikke det levede liv bliver formidlet på en generøs og indsigtsfuld måde, så kan hele fortællingen falde fra hinanden.

En vej i junglen

Derfor er det dejligt, at cand. mag. Lise Lotte Frederiksen har udarbejdet en podcast til at hjælpe os på vej i junglen af gode og dårligt skrevne biografier. I podcastserien ”Alt om biografier” fokuserer hun på erindringsbegrebet og på, hvad det betyder, når andre skriver biografier om én. Serien tager udgangspunkt i danske biografier og erindringer og heldigvis findes mange af de omtalte værker her på eReolen. Så når du er færdig med at lytte til serien, kan du jo fordybe dig i de omtalte værker.

 

God lytte- og læselyst!

Karen