Tema / Bøger jeg vender tilbage til: Alberte Winding

Sanger, skuespiller og forfatter Alberte Winding fortæller her om tre forfattere, hvis bøger hun ofte vender tilbage til. 

Marilynne Robinson

Der er forfattere, hvis bøger jeg vender tilbage til, eller hvis forfatterskab jeg følger. Jeg tuller rundt efter dem som en nysgerrig, litterær lillesøster, der vil lære og helst være dem, men ikke lykkes og derfor er min egen, med helt udviskede svage toner af dem.

Marilynne Robinson og hendes Gilead er et vidunderligt, sorgfuldt og rørende værk. Bogen rummer både en slags historisk dokumentation af USA, en vild kærlighedshistorie, jalousi, tro, forældreskab, savn, svigt, og alt er fortalt så tørt og kort, at det knaser i hjertet. Jeg syntes, da jeg læste den sidst, at det var verdens bedste bog.

Historien er fortalt gennem en aldrende præst, og beskriver hans kærlighed til sin unge hustru og sin lille søn. Han er bange for at miste hende og er så uendelig kærlig og dyb i alle sine betragtninger, selv de forbudte og vrede.

Alice Munro

Hun er novellens mester, men hvad er det? Hun er nok bare eminent til at fortælle en livshistorie, kort og vidunderligt upræcist. Hvordan skal jeg forklare det paradoks? Hun er ordscenograf, hun kan fortælle om tings kølige overflade i hjørnet, vandets blå farve, solens pletter på en rusten traktor, lugten indenfor, brudstykker af samtaler, så vi mærker overgreb, børns længsel, voksnes tab og kærlighed.

Det er, som om hun kan hive fat i mine følelser, mens jeg ikke bemærker det, og så smække en tragedie ned i historien eller en kærlighed ind på scenen og efterlade mig overrasket og alligevel forstået.

Linn Ullmann

Man kan læse det nordiske i hendes bøger, midt i det amerikanske, står hun og er kølig, fordi hun ikke vil charme.

Hun er fortæller og betragter, selv når historien handler om hende. Det er det sværeste at gøre, men det er helt rigtigt, for historierne handler om den, der læser. Vi er med i hendes barndom, på en gang fan af den store far og hans kunst, og forelsket i mor og hendes strålende skønhed og talent. Vi savner dem, når de rejser, vi hader dem, når de svigter. Vi tilgiver dem, når de bliver gamle.

Jeg har endnu ikke læst en Linn Ullmann bog uden at være 100 procent med hovedpersonen. Men Pige, 1983 havde helt konkret steder i New York, snestorme og et miljø, der lå tæt op af min egen bog Småt brændbart, så det var ret vildt at læse.

Find bøger af Alberte Winding og hendes anbefalinger herunder.