Hund der slapper af i en sofa

Tema / Bøger til en doven ferie

Lotte fra redaktionen har fundet nogle bøger frem, som kræver god tid og passer perfekt til en rolig vinterferie. 

 

Bøger, man nødigt lægger fra sig

Vinterferien er over os. For nogen betyder det skiferie under blå himmel, men for mange af os andre er ferien lig med dovne dage uden planer og med tid til at gøre lige, hvad vi har lyst til. Og hvad er så mere oplagt end at sætte sig godt tilrette og læse eller lytte til en god bog? 

 

Gode fortællinger kræver tid

Jeg har fundet nogle bøger frem, som netop kræver god tid, fordi de er spækket med så mange skønne læseoplevelser, at man nødigt lægger dem fra sig igen. Bøgerne er måske nok lidt lange, men det betyder, at der er plads til at udfolde miljøer og skildre nogle interessante og tredimensionelle karakterer, som man knytter sig til, sympatiserer med eller raser over. 

Mine favoritter er absolut romanerne i Napoli-serien af Elena Ferrante. De skildrer venskabet mellem to piger, og tegner et spændende portræt af livet i Napoli i 1950’erne.

 

/Lotte, Gladsaxe Bibliotekerne