cli-fi

Tema / Cli-fi, klimakriser og katastrofer

Det er en stigende tendens i litteraturen, at man bearbejder den allestedsnærværende klimakrise - ikke kun i Danmark hvor kombinationer af science fiction og klima- og naturbevidst litteratur udgør en voksende mængde, men også globalt. Man taler ligefrem om genren cli-fi, som er en forkortelse af det engelsk ord climate fiction. Derfor har jeg valgt at sætte fokus på klimakriser i litteraturen, fordi der findes så mange gode romaner, digte og noveller om emnet - og fordi det er så vigtigt og komplekst et emne, der kræver vores fordybelse, og hvor vores fælles erfarings- og forestillingsevne for alvor sættes på prøve.

 

Klimakritik hos danske Jonas Eika

I disse dage hyldes Jonas Eika helt fortjent for sin novellesamling Efter solen, der for nylig blev hædret med Nordisk Råds Litteraturpris. Novellerne beskæftiger sig med forskellige former for afvikling af den eksisterende verdensorden og peger mod nye mulige verdener og organisationsformer. Økonomiske kollaps, arbejdende drenge på et ferieresort og spirituelle åbninger beskrives med en både nøgtern og forestillingsrig fabuleren. Den må siges at være et højaktuelt bud på dansksproget økokritik i novelleform. Theis Ørntoft, Lars Skinnebach, Charlotte Weitze, Maja Lunde og Grete Roulund, kan ligeledes fremhæves som danske forfattere, der indgående forholder sig til klimakritisk tænkning og litteratur.

 

Forgængere i den klassiske sci-fi

Går man lidt længere tilbage historisk, så har den franske sci-fi pioneer Jules Verne også bearbejdet og forudgrebet et højaktuelt fænomen som geoengineering i sin roman Havet i Sahara fra 1905, hvor en planlagt oversømmelse af Sahara resulterer i konflikter mellem Tuareg-stammer og franske kolonialister. Udtrykket geoengineering betegner en metode, hvor man med videnskab og ingeniørkraft ihærdigt og i stor skala prøver at forandre verden efter sine behov og ønsker. Lidt længere fremme i tiden, nemlig i 1960'erne fremhæves J.G. Ballard også ofte som en af de tidlige cli-fi forfattere - især på baggrund af hans roman The Drowned World (1962). Romanen er en dystopisk skildring af en klode, der er blevet mere eller mindre ubeboelig efter voldsomme klimaforandringer. I den postapokalyptiske nye verden vendes der på flere niveauer tilbage til et mere og mere primalt og krybdyrsagtigt stadie. Romanen har eftersigende inspireret Theis Ørntofts klimakritiske og udflippede roman Solar. Derudover er der f.eks. også Cormac McCarthys postapolyptiske nyklassiker Vejen, Grete Roulunds Blackhawk, Jeff Vandermeer, Ursula K. Le Guin og alle mulige andre, der kan fremhæves i denne sammenhæng. 

 

Og til alle jer der holder af trilogier og bogserier, så har jeg fundet flere frem inden for temaet. Der er bl.a. serier fra som Margaret Atwood, Jeff Vandermeer og danske Astrid Heise-Fjeldgren, hvis serie især er god til teenagere. Der findes altså masser af spændende såkaldt klimakritisk litteratur på tværs af landegrænser og genrer, som du kan kaste dig over.

 

God læselyst - Rasmus Riiskjær, Husum Bibliotek