Tema / De korte, de gode og de lidt smalle

Én af fordelene ved e-bøger er naturligvis, at de aldrig vejer mere end den smartphone eller ipad, du alligevel har i tasken. Om du læser smal eller bred litteratur, kan i hvert fald ikke mærkes i armene. Der kan så være andre fordele ved at læse de slanke bøger, for mens mange romaner stadig vokser sig tykkere og tykkere i disse år, så findes der også forfattere, der formår at begrænse sig og skrive rigtig meget på få sider. Har du lyst til at læse en lille litterær lækkerbisken, som ikke ligger alt for tungt i maven - eller tasken, for den sags skyld - så vælg én af disse bøger.

God læselyst!

 

/Maria Louise, Silkeborg Bibliotekerne