Tema / De levende døde

Der er noget særligt ved zombien. Eller rettere: zombierne, for den enkelte zombie betyder ikke så meget. Det er ikke den sexede vampyr eller Frankensteins monster eller andre monstre, der døjer med en identitet og en personlighed - det er ligemeget, hvem zombien er; den kan være din nabo, din bedste ven, din elskede, men hvis du slår den ihjel, står der altid en ny en klar til at tage pladsen.

Zombien er ansigtsløs, men også genkendelig. Det er det, der gør den så skræmmende.

Der er en enkelhed i de levende døde, som gør dem effektive at bygge historier op omkring - fra de enkle skræk og rædsel-scenarier, hvor det blot gælder om at overleve, til de mere komplekse historier, hvor forfatteren forsøge at sige noget om menneskene (altså de levende). Zombien kan uden problemer stavre fra filosofi til eksplosioner, naturligvis afhængig af forfatterens evner.

Men der er nok at gribe i, når helvede er fyldt, og de døde vandrer på jorden. Her er et godt udbud af bøger, hvor gravene åbnes, og rådnende lig jagter de levende. Held og lykke.