Tema / Den kræftsyge forælder

Det er et af livets nådesløse realiteter, at vi skal miste vores forældre en dag. Mange er "heldige" først at miste dem, når de sidder gamle på et plejehjem, mens mange andre desværre må gå igennem et alt for tidlgt tab, som enten sker meget pludseligt eller efter et længere sygdomsforløb. De sidste par år er der kommet en del stærke fortællinger om det at miste en forældre langsomt men sikkert til en kræftsygdom. Dem har jeg fundet frem her. 

Når forfatteren mister

Alle bøgerne er biografiske romaner, hvilket i dette tilfælde betyder, at hovedpersonen i bogen bliver sidestillet med forfatteren selv. Her er der selvfølgelig altid plads til redigering og en fiktionalisering af oplevelserne, men lige denne type biografiske romaner kan læses som et indblik i forfatterens forhold til sin mor eller far. Som læser bliver det dermed en meget mere intim fortælling, fordi det er en virkelig person, som mister en forælder. Ved at være en fortælling fra kun forfatterens perspektiv, tvinger det også læseren til virkelig at se forælderen gennem barnet synsvinkel, både på de gode dage, hvor man kan glemme sygdommen for en stund, men især på de dage, hvor grænsen mellem forælder og krop udviskes. 

Forælderen som et dødeligt menneske

Måske har du haft et øjeblik i dit liv, hvor det gik op for dig, at dine forældre også var mennesker. Måske har du været bevidst om det altid, eller også indså du det først, da du blev konfronteret med dine forældres dødelighed. Noget af det stærkeste ved denne type biografiske romaner er, at de meget tydeligt viser, hvad der sker, når barnet bliver konfronteret med, at forælderen ikke eksisterer for evigt, men i stedet er i langsomt forfald. Der er ofte tidspunkter, hvor fortælleren virkelig skal affinde sig med ikke at være barnet længere, men i stedet at tage sig af sin forælder. Kræftsygdommen tvinger kroppen ud i ren overlevelse til et punkt, hvor der ikke længere er noget, der hedder intime grænser mellem barn og forælder. I stedet bliver fortælleren sammen med læseren vidne til menneskekroppen, når den er allermest krop, og forælderen, når denne er allermest dødelig.