Tema / Den svære ungdom

Overgangen fra ung til voksen er ikke altid nem. Hovedet kan være fyldt med forvirrende tanker om identitet og seksualitet, forventningspres fra ens forældre, knusende forelskelser og nye venskaber. Men om ikke andet er der for litteraturens vedkommende masser af godt stof at hente i ungdommens svære tid.
 

Her har jeg udvalgt nogle af de romaner, som jeg synes bedst indkapsler ungdomslivet på godt og ondt.

 

Sally Rooney: Normale mennesker

Irske Sally Rooney er virkelig dygtig til at skildre, hvad det vil sige at være ung og samtidig indfange tidsånden i sine romaner. I "Normale mennesker", som også er blevet til en populær tv-serie, følger vi Connell og Marianne og deres intense kærlighedsforholds op- og nedture. Connell er den populære dreng i gymnasiet modsat outsideren Marianne, men deres sociale status vendes på hovedet, da de kommer på universitetet.

Elena Ferrante: Min geniale veninde og Historien om et nyt navn

En af de bedste beskrivelser af et veninde-forhold finder man i Elena Ferrantes Napoli-serie, hvoraf de to første romaner skildrer hovedpersonerne Elena og Lila i deres barndoms- og ungdomsår. Selvom historien foregår i 50’erne og 60’erne, vil forholdet mellem de to veninder alligevel fremstå genkendeligt for mange unge i dag. Som når Elena og Lila forelsker sig i den samme fyr, eller når de kæmper om at få de bedste karakterer i skolen.


Find flere bogforslag herunder.
 

Go’ læselyst.
/Stine Pedersen, Gladsaxe Bibliotekerne