Tema / ”Det er trygt at skrive om sin egen by” - interview med Inger Wolf

Inger Wolf er en af Danmarks mest populære krimiforfattere og har efterhånden smidt lig overalt i sin hjemby, Aarhus. eReolen har mødt hende til en snak om forfatterlivet, romanerne og planerne for fremtiden. 

Med 10 krimier på CV’et har Inger Wolf efterhånden cementeret sin plads som en af Danmarks store krimiforfattere, og hun er lige nu aktuel med romanen ”En djævelsk plan”, der er sidste bind i serien om psykiateren Christian Falk, der forsker i seriemordere og hjælper Østjyllands Politi i særligt vanskelige kriminalsager. Serien har psykiatrien som baggrund, og det er et emne, som Wolf har et meget personligt forhold til:

”Jeg har engang selv fået en psykisk diagnose, og hele min familie er fyldt med psykisk lidelse, så jeg ved rigtig meget – ufrivilligt – om psykiatrien, og jeg har rigtig meget at sige om det – for det meste på en meget kritisk måde,” fortæller hun.

Under researchen til serien besøgte hun flere gange psykiatrisk hospital i Risskov uden for Aarhus, hvor hun fik lov til at opleve hverdagen sammen med en af stedets psykiatere:

”Jeg var der første gang i forbindelse med ”Sort sensommer”, der bl.a. handler om forskning i antidepressiver, og da jeg gik i gang med Christian Falk-serien fik jeg lov til at komme igen, både på den psykiatriske skadestue og på en af afdelingerne, hvor jeg snakkede med en psykiater om dagligdagen.”

Besøget på sygehuset var en vigtig del af researcharbejdet, og det var ikke først gang, Wolf fik lov at komme bag facaden i Aarhus:

”Jeg var så heldig, da jeg startede med at skrive min første krimiserie, at den daværende kriminalinspektør i Aarhus viste mig rundt på politigården og fortalte mig om alle de der små detaljer; hvilken etage kriminalafdelingen sidder på, hvor kantinen ligger, hvordan deres mødetider er, hvor mange der arbejder på en sag osv. Det er meget vigtigt, når man skal beskrive et sted indefra, at man også har set det indefra,” fortæller hun.

Kaosskribent i velkendte omgivelser

Inger Wolf debuterede i år 2000 med romanen ”Sidespring”, men gennembruddet kom først, da hun i 2006 fik udgivet krimien ”Sort sensommer”, der blev første bind i serien om politiefterforskeren Daniel Trokic:

”Jeg startede med at skrive serien en aften, hvor jeg gik ud i skoven. Jeg boede i udkanten af Aarhus, og det var ved at blive mørkt, og så forestillede jeg mig, at der lå en enlig mor, der havde fået halsen skåret over. Jeg gik hjem og bryggede på den historie, og ikke ret lang tid efter dukkede Daniel Trokic op af min bevidsthed,” fortæller Wolf.

På det tidspunkt arbejdede Inger Wolf som oversætter, og hun var derfor nødt til at skrive på sin roman tidligt om morgenen: 

”Jeg har altid været meget kaosskribent, jeg har bare skrevet lidt her og lidt der. Da jeg begyndte at skrive, var jeg enlig mor og havde et oversættelsesjob ved siden af, så jeg havde ikke ret meget tid. Jeg havde bare et par timer om morgenen til at skrive noget, og så kunne det ikke nytte, at jeg ikke kunne finde på noget. Nu hvor jeg skriver på fuld tid, havde jeg egentlig regnet med, at jeg ville blive bedre, men jeg springer stadig meget rundt i teksten – jeg har nok taget skade,” siger hun med et smil på læben.

Ligesom idéen om kvinden i skoven kommer inspirationen til hendes krimier altid fra noget, hun hører eller oplever omkring sig. Samtidig spiller hendes omgivelser en stor rolle i hendes bøger, der som regel foregår i Aarhus, hvor Wolf selv har boet i mange år:

”Det er meget trygt at skrive om sin egen by, og det er også mit indtryk, at mange af læserne er glade for, at der er noget, der foregår i Aarhus – de kan godt lide genkendeligheden,” siger hun og fortsætter:

”Det gør det også en lille smule lettere, fordi man har det hele inde på harddisken. Jeg behøves ikke tage derned, jeg har det hele i hovedet. Men jeg boede på et tidspunkt fire år i Spanien, og da jeg kom hjem, var byen fuldstændig forandret. De havde lavet hele havnefronten om, og jeg kørte ned igennem byen og tænkte ”hvad fanden sker der her”. Det hele var forandret. Så jeg har været nødt til at komme ud og lave research i min egen by igen for at finde ud af, hvordan tingene hang sammen.”

De sidste to bind i serien om Daniel Trokic foregår dog i hhv. Alaska og Japan, og det er der ifølge Wolf en god grund til:

”Vi er mange Aarhus-forfattere, der smider lig over det hele, og på et eller andet tidspunkt havde jeg det sådan, at ”hold da kæft, hvor skal jeg nu smide et lig henne”, det var sådan lidt overcrowded, så jeg havde lyst til at komme et andet sted hen og få nogle nye inputs, og det var derfor, jeg flyttede handlingen til et andet sted,” forklarer hun.

Et struktureret arbejde

Wolf får hele tiden nye idéer, og for forfatteren er der ikke langt fra tanke til handling. Når hun først er i gang, bruger hun typisk ikke mere end et halvt år på at færdiggøre en roman:

”I de perioder, hvor jeg skriver, er jeg nogenlunde struktureret. Det er noget med at tage en bid om formiddagen og en bid om eftermiddagen, og så spise frokost og gå en tur med hunden midt på dagen. Oprindeligt har jeg haft det sådan, at jeg skulle skrive 2000 ord om dagen, men det er jeg gået væk fra. Nu skriver jeg i et bestemt tidsrum, for så kan du ikke sige ”nu har jeg skrevet 2000 ord, nu kan jeg holde fri” eller omvendt, at man ikke får skrevet nok, og så skal man sidde med det om aftenen,” forklarer hun.

Strukturen kan dog godt blive udfordret af overspringshandlinger, og derfor har forfatteren været nødt til at blokere sit internet i dagtimerne, fortæller hun grinende:  

”Det ender med, at man sidder og researcher på noget, og så skal du lige over i browseren, og når nu du lige er der, er der måske sket noget på Politikens hjemmeside eller på Facebook, og inden man får set sig om, er der gået tyve minutter, inden man er tilbage.”

Wolf ved endnu ikke, hvad hendes næste projekt bliver, men hun har som altid masser af idéer:

”Nogle gange overvejer jeg at skrive en Daniel Trokic-bog mere, men der er også andre ting, jeg godt kunne tænke mig at skrive. Jeg kan godt lide ”Tjenerindens Fortælling”, og sådan noget kunne jeg godt tænke mig at lave. Men jeg ved også, at det er et sats at kaste sig over en anden genre. Jeg har lavet min egen lille arkitektur inden for krimigenren, som jeg føler mig tryg i, og hvis jeg vover mig ud i en anden genre, vil det potentielt tage flere år – det skal man have råd til. Det er måske noget, jeg kan gøre, når jeg er blevet lidt ældre,” siger hun.

”Jeg har nogle idéer, jeg grifler lidt på en gang i mellem, og så er det ned i skrivebordsskuffen, og så må man se, hvor meget det vokser, og hvad det vokser til. Men jeg kommer nok aldrig til at skrive børnebøger – der skal helst være nogen der dør,” runder hun af med et smil.

Læs serierne om Daniel Trokic og Christian Falk her på eReolen.

Foto: People's Press