Tema / Digte er perfekt sommerlæsning

Digte er for alle
Jeg holder meget af at læse digtsamlinger og jeg har læst digte lige siden jeg var teenager, hvor jeg også selv begyndte at skrive tekster. Digte kan for nogen virke svære at forstå og lukkede på en måde, fordi de er anderledes end almindelig tale og romaner med handling og fortælling, men den misforståelse at digte skulle være for de skriftkloge og elitære og ikke for alle vil jeg gerne gøre op med. Digte og æstetisk bevidst brug af sproget er bestemt for alle og enhver, og kan man ikke lide en bestemt digter eller digtsamling, skal man prøve med en anden. Med digte kan man få koncentrerede beskrivelser af følelser og sanser, og der arbejdes musikalsk og ofte overraskende med sproget, og hvem holder ikke af det? 

Forstærkede sanser og dybe indtryk
Der kan være stor forskel på om digtene er meget eksperimenterende i form, indhold og udtryk eller mere fortællende, men i de mere fortællende digte kan der være en stemning eller antydning af f.eks. en følelse af sårbarhed, forelskelse eller blot en meget konkret og sansenær formidling af det at være i verden og hverdagen, der kan løfte digtene op og give læseren forstærkede sanser og dybe indtryk. Hvis du gerne vil have tips til hvordan du kan komme godt i gang med at læse digte, så har Greve Bibliotek lavet et par meget fine introduktionsvideoer til genren, som du kan se på deres youtube-kanal her. Derudover kan jeg også varmt anbefale podcasten "Lyt", der handler om digte og digteres arbejde med sproget. Podcasten kan høres her på eReolen og tæller ikke med i dine lån.

Dansksprogede favoritter
De digte jeg har taget med til listen nedenfor er nogle af mine favoritter blandt dansksprogede digtsamlinger, og jeg bliver nødt til at lave noget citatmosaik fra dem her, så du kort kan få et indtryk af de fabelagtigt gode udtryk, der kan findes i digtsamlinger. Rolf Sparre Johanssons "Piedestal", Bjørn Rasmussens "Ming" og Theis Ørntofts "Digte 2014" begynder i øvrigt alle tre med vilde og syrede digte om afdøde forældre. Skråstregerne markerer linjebrud. Her er et par guldkorn fra bøgerne:
 

- "Jeg skriver / min døde far / frem i min favn / fra hænderne / en lav sol  / en lille gul gummidinosaur / jeg græder / som en symaskine / af glæde" - Bjørn Rasmussen

- "I nat / et sted imellem alle sine atomer / døde det man kaldte min mor. Det siges at hun stadig sang mens de skar hende op. / Det siges at olien dryppede fra hendes lever." - Theis Ørntoft

- "At ligge på knæ i mørke og klippe barnets tånegle, i lyset fra mobiltelefonens lygte, sørge for ikke at lyse hende i ansigtet. Sørger for ikke at klemme hende mellem tæerne, hvor det kilder." - Rolf Sparre Johansson

​I skal heller ikke snydes for en uhyggelig barsk gang Tove Ditlevsen, der i de senere år med genudgivelser, teateropsætninger mv. har oplevet lidt af en revival også kendt som Tove-feber. 
 

- "Jeg er Lola. / Jeg døde / overfladisk set / for egen hånd / ude på Kvindehjemmet / hvor jeg som alle andre steder / altid var på flugt. / To andre hjalp mig med / at holde livredderne borte / mod en passende betaling". - Tove Ditlevsen

Og en allersidste og evigt aktuel lille én fra min all time favorite digter Peter Laugesen:

- "Sund fornuft / lægger alt øde".