Tema / Drømmerejser

Efteråret er over os. De varme dage, aftener og nætter må vi rejse længe efter eller måske bare drømme os til.

De fleste af os drømmer om at rejse et bestemt sted hen, når vi på et tidspunkt får råd eller når børnene bliver lidt større eller når … undskyldninger er der helt sikkert nok af.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at gå og drømme og planlægge lidt, så jeg er klar, når undskyldningerne slipper op, og det er tid til at tage på min drømmerejse.

 

Min ultimative drømmerejse (specielt hvis jeg drømmer om efteråret og vinteren) er til et eller andet eksotisk sted. Det skal være totalt afstressende. Et sted hvor jeg kan nyde en god bog på en smuk strand, tage på nogle tankevækkende udflugter og blive beriget med kulinariske oplevelser. Det kunne være i Caribien fx Cuba eller Puerto Rico.

 

Om sommeren drømmer jeg mere om USA, Canada eller Island. Her forestiller jeg mig en aktiv ferie, interessante kulturmøder og ikke mindst storslåede naturoplevelser.

 

Her er en række rejsebøger, som du frit kan tage på drømmerejse i eller bedre endnu, tage med på din drømmerejse.

 

/Anette, Viborg Bibliotekerne