Tema / Edward Rutherfurd
Edward Rutherfurd er født i 1948 i Salisbury, England, og uddannet fra Cambridge University og Stanford University. Efter at have arbejdet i bogbranchen i mange år vendte han i 1983 hjem til sin fødeby for at skrive sin debutroman, "Sarum" - en historisk roman, der spænder over 10.000 år. Da bogen udkom i 1987 blev den med det samme en international bestseller og banede vejen for Rutherfurds karriere som forfatter. Siden har han skrevet endnu syv bestsellere, og hans bøger er oversat til mere end 20 sprog.
Rutherfurd er især kendt for sine episke historiske romaner, der beskriver ét sted igennem en lang tidsperiode og med udgangspunkt i en håndfuld familiers vide stamtræer.
Læs mere på forfatterens hjemmeside.
Foto: David Livshin