Tema / En kort fornøjelse?
Novellen er ganske vist en kort fornøjelse, men den varmer længe! Jeg var (desværre) mange år inde i min læsekarriere, før det gik op for mig, hvor meget novellen som genre har at byde på.
Da jeg var teenager (og et godt stykke ind i mit voksenliv), kunne bøgerne næsten ikke blive tykke nok. Det skulle være sådan, at hvis historien var rigtig god, ja så kunne den uden problemer følge mig i længere tid, fordi den strakte sig over 800 sider - eller endnu bedre: En hel serie af bøger på 800 sider!
I dag er jeg stadig glad for en god murstensroman, men jeg må indrømme, at jeg også har haft fat i en del, der ikke nødvendigvis var de 800 sider værd. Bøger, der egentlig var gode nok, men hvor jeg efterfølgende sad med en følelse af, at redaktøren godt kunne være gået lidt hårdere til den i redigeringsfasen. Nogle gange er kort og præcist bedre end langt og indviklet.
Det er netop det, novellerne kan: De er præcise. En novelle er så kort, at både persongalleri, handling, sprog og klimaks skal skæres helt ind til benet, og gode novelleskrivere kan kunsten at sige utroligt meget på ganske få linjer. Jeg tror også, at det er derfor, jeg ofte føler, at noveller generelt har flere lag end romaner; når der ikke kan bruges 10 sider på at beskrive to hovedpersoner og deres indbyrdes forhold, så er det nødt til at komme til udtryk på anden vis igennem noget af det, der skal være plads til. Alle andre elementer (stemning, dialog, tanker, brug af tillægsord, nutid/datid) skal på hver sin måde danne et indtryk af de ting, der simpelthen ikke er plads til at skrive direkte.
Og det kan mærkes. En god novelle er skarp, nøje afvejet og utrolig velformuleret, og læseoplevelsen er derefter. Det korte format er desuden et fantastisk værktøj, hvis man ønsker at udvide sin læsehorisont på den ene eller den anden måde; en ny genre, en ny forfatter, et nyt sprog. Den er også det perfekte udgangspunkt, hvis man gerne vil have læst den dér store, tunge klassiker, der er så svær at tage sig sammen til - start med en novelle af samme forfatter. Virginia Woolf, Dostojevskij, Hemmingway og rigtig mange andre har nemlig også skrevet noveller, og her kan man stille og roligt stifte bekendtskab med deres forfatterskab på en overkommelig måde, inden man kaster sig over murstenen.
Sidst (men ikke mindst!) er novellerne intet mindre end en gave i lydbogsformat. Jeg kender mange, inklusiv mig selv, der bruger lydbogen som en "håndfri" bog, når der ikke er mulighed for at sidde stille med en bog i hånden: På vej til arbejde, til træning, på havearbejde, under madlavningen, sammen med håndarbejde, osv. De fleste af os, der hører lydbøger på denne måde, har dog som regel også gang i en fysisk bog ved siden af, og hvis begge bøger er lange romaner, kan det godt blive lidt forvirrende i længden. Med en lydbogsnovelle er der god mulighed for at gøre, nøjagtig som det er meningen med genren; læse den fra start til slut, fordøje den, og så tage en ny næste gang - eller måske endda lytte til den igen, hvis lysten er til det.
God fornøjelse!
Mie, Viborg Bibliotek