Tema / Engageret skønlitteratur
"Er det vigtigt at være politisk?". Det spørgsmål blev digteren Mette Moestrup stillet af en journalist i 2006. ”Ja. Det er vigtigt!”, svarede hun. Få forfattere melder så entydigt ud som hende, når det handler om, hvorvidt deres litteratur er engageret, navnlig politisk engageret. Måske fordi den slags historisk ofte er blevet påstået at være af lavere kvalitet. Kigger man i litteraturhistorien er der dog talrige værker, der nuancerer den påstand. Både værker om verden af i går og i dag.
Litteraturen skal sætte problemer under debat
Fra folkeskolens danskundervisning kender mange nok fordringen, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Den blev fremsat af litteraten Georg Brandes, da han i 1871 forelæste ved Københavns Universitet. Dermed lagde han grundstenen til det, der kaldes ”Det moderne gennembrud”. Brandes gjorde op med Guldalderens nationalromantik og krævede, at litteraturen satte problemer under debat, bl.a. ved objektivt at beskrive den foreliggende virkelighed og dens udfordringer. For på den måde kunne litteraturen understøtte samfundsudviklingen og bevare sin betydning.
En række prominente forfattere, som i kortere eller længere tid fulgte Brandes’ diktum, kan fremhæves fra perioden. Fx Henrik Ibsen, J.P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan samt Erik og Amalie Skram.
Med årene blegnede Brandes’ buldrende ambitioner hos flere af forfatterne, men de politiske ambitioner genfindes i megen senere litteratur. Fx i Hans Kirks kollektivromaner Fiskerne og Daglejerne, men også i samtidens litteratur.
Moderne engageret litteratur
Det er nemlig ikke bare Mette Moestrup, som klart og kontant har meldt ud, at litteraturen gerne må være politisk. I samme bestemte tone har Asta Olivia Nordenhof udtrykt sig, og både i sine digte om psykisk lidelse i samlingen det nemme og det ensomme og i romanen Penge på lommen (nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021), har hun leveret gedigen og poetisk kapitalismekritik.
I Det Danmark du kender sætter Peder Frederik Jensen fokus på klasseforskel samt sociale og økonomiske forskelle på land og by i Danmark. Dermed sætter han spørgsmålstegn ved, hvor ligeværdigt et samfund det danske egentlig er.
Det samme gør Mikael Josephsen i sin kollektivroman de andre, som handler om hjemløshed, og som giver farve, følelser og nuancer til de skæbner, der ellers befinder sig i samfundets skygge.
Den franske filosof Jean Paul Sarte skriver i sit essay Hvad er litteratur? om, hvad der karakteriserer engageret litteratur. For Sartre behøver engageret litteratur hverken være belærende eller tilbyde forbedringsforslag; alene i kraft af sine beskrivelser ansporer den læseren til at se sig selv som et politisk væsen, som kan og bør handle. Resten er op til os.
God læselyst!
/Mathias Emil Stenrøs, eReolen og Husum Bibliotek