
Tema / eReolen-grafikker til folkebibliotekernes CMS
Udrulningen af folkebibliotekernes nye CMS er i gang, og her er nogle grafikker med logo i det anbefalede format, 896x670 px, I kan bruge, når der skal henvises til eReolens platforme. De kan beskæres, så de passer de beskæringsmuligheder, CMS'et lægger op til.
Desuden finder du her nogle tekstforslag til formidling af tilbuddene:
eReolen
Kort version:
eReolen er bibliotekernes landsdækkende tilbud med e-bøger, lydbøger og podcasts.
Lang version:
På eReolen finder du bibliotekernes tilbud med ebøger, lydbøger og podcasts. eReolen findes både som app til iOS og Android og som hjemmeside på www.ereolen.dk.
Alt, du skal bruge for at komme i gang, er dit almindelige bibliotekslogin, og så skal du være bosiddende i xxx kommune for at have adgang.
Du kan låne xx e-bøger og xx lydbøger om måneden samt reservere 3 e-bøger og 3 lydbøger. Bøger markeret med blå ikoner kan lånes frit. Du låner altid bøgerne eller episoderne for 30 dage ad gangen.
eReolen Go
Kort version:
På eReolen GO finder du bibliotekernes e-bøger, lydbøger og boganbefalinger til børn og unge i alderen 7-14 år. Log ind med UNI-login eller bibliotekslogin.
Længere version:
eReolen GO er bibliotekernes e-bøger og lydbøger til børn og unge i alderen 7-14 år. På tjenesten finder du desuden masser af inspiration til gode læseoplevelser og anbefalinger fra andre børn og unge.
eReolen GO findes både som hjemmeside (www.ereolengo.dk) og som app.
Alle kan logge ind med et bibliotekslogin og låne bøger. Hvis din skole er tilmeldt, kan du også logge ind med UNI-login.
Bøger med et blåt ikon kan du altid låne - også selvom du har brugt dine lån for denne måned.