På onsdag d. 10/09 2025 kan der om formiddagen være nedetid på eReolen.dk, da eReolen.dk lukker og eReolens funktionalitet vil fremover kunne findes på bibliotekernes hjemmesider. Læs mere her: https://ereolen.dk/tema/ereolens-hjemmeside-lukker-fra-paa-onsdag

Tema / eReolens hjemmeside lukker fra på onsdag

På onsdag vil eReolen.dk i sin nuværende form lukke ned og blive erstattet med en ny løsning på bibliotekets hjemmeside. Du vil fortsat kunne bruge eReolens og GOs apps som normalt og med de funktioner, du kender, ligesom også www.eReolenGlobal.dk og Libby kan anvendes som hidtil.

Hvis du ønsker at læse og lytte til eReolens materialer på web, kan du allerede nu låne lydbøger, podcasts og ebøger på bibliotekernes hjemmeside. Du vil altid kunne fortsætte med at lytte eller læse i eReolens app efterfølgende.

 

Hvordan bruger du eReolen på bibliotekets hjemmeside?

  • Du kan altid se, hvilke bøger du har lånt, under MIT OVERBLIK i højre hjørne.
  • Du kan orientere dig i, hvor mange digitale lån biblioteket tilbyder, under BRUGERPROFIL.
  • Oplever du problemer med appsene, er det ligeledes under BRUGERPROFIL, du finder dit support-ID, som du skal bruge, når du kontakter eReolens support.
  • Ønsker du at læse eller lytte til en podcast, ebog eller lydbog via web frem for appen, kan du låne, prøve, reservere og streame den fra dit biblioteks hjemmeside.
  • Hvis du vil læse og lytte offline, er du nødt til at benytte appen ligesom tidligere.
  • Appsene – både eReolens, GOs og Libby kan benyttes som hidtil.