Tema / Fængslende biografier

Hånden på hjertet, så er biografier ikke det, jeg gør det mest i. Ikke med vilje, men det bliver bare tit fiktionen, der trækker. Grunden til, at jeg alligevel valgte at skrive om netop biografier er, at da jeg tænkte efter, så har jeg læst nogle virkelig gode, anderledes, rørende og sjove biografier - og det levede liv på skrift kan altså noget.

 

Jeg kan spejle mig i en tid, et sted, livsfaser, dilemmaer, jeg bliver klogere og underholdt på samme tid. Selvom en livshistorie naturligvis må være subjektivt oplevet, så kan jeg heller ikke lade være med at forbløffes og forundres over alle de forskellige liv, der leves: livsvilkår, geografi, køn, der er så mange faktorer, der spiller ind i et menneskets livsbane og samtidig må man sige, at de biograferede nedenfor alle har taget deres skæbne i egen hånd, om man så må sige, og flyttet sig, trods modstand, normer og andre barrierer.

 

Her er nogle af mine favoritter - jeg håber I vil læse og lytte med,

Ane / Holbæk Bibliotekerne