Tema / Fængslende bøger

Forfattere er blevet fængslet, sendt i eksil og forfulgt i al den tid, vi har nedskrevet litteratur fra. Det er selvfølgelig ikke rart at tænke på, at forfattere og andre kritisk tænkende mennesker gennem historien og stadig i dag undertrykkes, censureres og bures inde. Men oplevelserne fra fængselsopholdene har skabt en masse virkelig interessant litteratur.
 

Fængselslitteratur - en genre for sig 

Man kan ligefrem tale om genren fængselslitteratur, som rummer alt fra stærke vidnesbyrd-beretninger fulde af afsavn og frustration til dybere filosofiske og magtkritiske samtidsanalyser og beretninger fra samfundets skyggeside. Livet inden for murene er omgærdet af en vis portion mystik for alle os, der aldrig kommer til at sætte vores ben i et fængsel, en lejr eller et arresthus. Men at læse om andres oplevelser af et fængselsophold kan give en større grad af empati og solidaritet med udsatte mennesker, ligesom dem der selv har været indsatte kan få nye perspektiver på deres egne erfaringer.

Forbudte bøger og skandalesucceser 

I en politisk sammenhæng er det vigtigt at sætte fokus på social uretfærdighed og mennesker, der har skabt stor social forandring. Dette gælder eks. Nobelprisvinderen Nelson Mandela, der kæmpede imod Apartheid-styret i Sydafrika, og skrev dagbøger under sit 27-årigt lange fængselsophold. En del af disse skriverier er samlet i bogen Eftertanker. 

En stor del af den vestlige litteraturhistorie består af forfattere, hvis bøger har været forbudt og omgivet af skandaler. Her har fængslinger og den offentlige forargelse ikke ligefrem dæmpet læselysten, og derfor kalder man dem ofte for skandalesucceser. Ideen bag en klassiker som Miguel de Cervantes Saavedras Don Quijote blev angiveligt til under et fængselsophold, hvor forfatteren sad inde pga. gældsproblemer. Ovid og Dante Alighieri blev ganske vist ikke fængslede, men dømt til landflygtighed, hvilket satte stor præg på flere af deres værker.

Klassikere fra russiske oprørere

Blandt de store russiske forfattere har både Fjodor Dostojevskij og Aleksandr Solsjenitsyn skrevet fængselslitterære klassikere. De er begge blevet anklaget for at konspirere mod det russiske styre, henholdsvis mod zaren og Stalin. Deres oplevelser i de barske arbejdslejre i Sibiren, som de blev sendt til, har dannet grobund for bl.a. Minder fra dødens hus og En dag i Ivan Denisovitjs liv. Sidstnævnte bliver ofte fremhævet som én af de mest centrale værker hos Nobelprisvinderen Solsjenitsyn.

I Minder fra dødens hus er bogens historie dog ændret noget i forhold til den biografiske. Hovedpersonen er her ikke anklaget for forræderi, men for mord på sin hustru. Der er også ret stor forskel på fangernes forhold i de to skildringer. Hos Dostojevskij havde fangerne noget friere forhold, og der var f.eks. både drukfester inden for murene med violinspillende fange og kontakt til sibiriske bondekvinder i lokalområdet. 

Adelig indespærring og Holocaust-beretninger

I den danske litteratur kan man ikke komme uden om Leonora Christine Ulfeldts klassiker Jammers Minde. Bogen beskriver hendes lange fængselsophold i Blåtårn, hvor hun sad anklaget for højforræderi mod kongen lidt ligesom Dostojevskij og Solsjenitsyn.

Primo Levis trilogi fra tiden i Auschwitz under Holocaust er skrevet med en vild kombination af en ekstrem nøgternhed og en særdeles sort humor, som sikkert var del af en nødvendig overlevelsesstrategi under den meningsløse og ekstremt brutale hverdag i udryddelseslejren. Hvis dette er et menneske er en uhyre stærk læseoplevelse, som jeg har fået prentet ind i min hukommelse og vil bære med mig resten af livet. 

Fra bog til det skærm - filmatiserede fængselsbøger

I den mindre ekstreme, men ikke desto mindre interessante, ende kunne man nævne Piper Kermans selvbiografiske skildring Orange is the New Black: My Year in a Women's Prison, der har dannet forelæg for Netflix-serien af samme navn. Piper Kerman sad i kvindefængsel anklaget for hvidvask og narkosmugling. Det var hendes tidligere ven og elsker Nora Jansen, der fik hende involveret i kriminalitet på rejser i tiden efter college. Og nu vi er inde på de filmatiserede bøger, kunne Henri Charrières ligeledes selvbiografiske fængselsbog Papillon også fremhæves. Den findes i en berømt filmudgave med Steve McQueen i hovedrollen og er fornylig blevet genindspillet med danske Roland Møller i en bærende rolle.

De øvrige forfattere på listen over fængselslitteratur herunder har også været fængslet på baggrund af alt fra mord til civil ulydighed med åben kritik af magthaverne til homoseksualitet og såkaldt afvigende adfærd, og spænder over navne som Ngugi wa Thiong'o, Oscar Wilde, Marrquis de Sade og Jean Genet m.fl.

God læselyst - Rasmus Riiskjær / Husum Bibliotek