Tema / Fars dag i hængekøjen

Fars dag er lige rundt om hjørnet. Har du fundet på en gave endnu? Hvis ikke, har jeg en rigtig god ide ...

Giv ham et gavekort til et par timer i hængekøjen med hørebøffer og en rigtig god lydbog! Måske kan du endda servere en kop kaffe til. 

 

Fars dag blev oprindeligt startet i USA tilbage i 1910 og kom til Danmark omkring 1935. I nogle år lå dagen i november, men slog ikke rigtigt an. Så dagen blev flyttet til den 5. juni, og det er jo samme dag som vores Grundlovsdag. En dag til at fejre demokratiet og fejre den første danske grundlov, der kom til verden i 1849.

Mange mænd har svært ved at finde relevant læsning, siger undersøgelserne, så i dagens anledning har jeg fokuseret på fædrene, og hvad de kan bruge dagen på at lytte til. Jeg har fundet nogle gode nyere spændingsbøger frem, som gerne skulle give nogle gode timers underholdning i hængekøjen.