Tema / Fem måder verden kan gå under på

Nytåret er naturligvis en ny start - det er der, vi lover os selv alle de gode ting, vi vil gøre fremover, når først uret har krydset midnat. Men det er også en afslutning, hvor den gamle verden forsvinder, så den nye kan komme til med alt sit potentiale.

Så det er nærliggende også at kigge på nogle af de måder, verden kan gå under på. Her er fem af de mere fantasifulde af dem.

KVANTEFYSIK

Jo mere man lærer om kvantefysik, jo mere virker det som magi. Og Christopher Galts "Det tredje testamente" starter da også med en række hændelser, der virker ganske unaturlige: folk ser afdøde mennesker; en stribe af masseselvmord; et massivt jordskælv dræber og sårer adskillige, men rammer ingen bygninger - og er en præcis gentagelse af et jordskælv fra 1700-tallet. Der er tydeligvis noget på færde.

Psykiateren John Macbeth bliver involveret i gåden og jagten på den mystiske John Astor.

Bag Christopher Galt gemmer sig krimi-forfatteren Craig Russell, og bag "Det tredje testamente" gemmer sig en hæsblæsende og fascinerende videnskabsthriller, hvor selve verdens skæbne hænger i en tynd tråd.

PANDEMI

En verdensomspændende virus, der får alting til at falde fra hinanden, føles måske stadig lidt for tæt på - men Emily St. John Mandels "Station elleve" er skrevet før Covid, og det kan måske også mærkes i, at romanen rummer sin egen skønhed midt i al undergangen.

"Station elleve" starter, da en kendt skuespiller, Arthur Leander, faldt død om midt i en Shakespeare-forestilling; det er samme aften, at virussen rammer Nordamerika, og undergangen accelererer. Verden, som vi kendte den, kollapser, men dele af den lever videre, blandt andet i en omrejsende teatertrup, der holder Shakespeare i live.

VAMPYRER

Blodsugerne plejer gerne at være isolerede væsener, der overfalder folk og drikker deres blod - for så at forsvinde i natten igen. Men sådan er det ikke i Justin Cronins "Den første". Her er vampyrismen en virus - som slipper løs under et militær-eksperiment. Og vampyrerne er ikke grever på slotte, men voldsomme rovdyr, der spreder sygdommen med lynets hast.

Der er med andre ord ikke langt fra bid til undergang, og slet ikke når tingene bevæger sig med en hastighed, som de gør i "Den første". Bogens skildrer tiden, før og efter det går galt for verden - og historien fortsætter i endnu to bind.

TSUNAMI

Én tsunami alene gør ingen undergang, men den er i al fald startskuddet i Morten Leth Jacobsens "Den sidste dag på jorden". Bølgen rammer New York, og sømanden Ish ender alene i en container midt på havet. Men efter en længere kamp ender han i Aarhus.

Her mærker man dog også katastrofen - ikke blot den skete, men også den muligvis kommende. Danskerne lever med rationeringer, men også snart med sære syn og gåder, for "Den sidste dag på jorden" tager sin helt egen kurs mod apokalypsen. Her er noget så sjældent som en actionroman iblandet sin helt egen magiske realisme.

ZOMBIER

Og til slut min helt egen favorit i undergangsmidlerne: den levende døde, der stavrer omkring, drevet af en sult efter menneskekød og behovet for at sprede sin egen væren, zombien. Og få steder er lige præcis den undergang beskrevet bedre end i Max Brooks' "World War Z", som endda bærer et lille lystegn i sig selv. Den er nemlig skrevet efter zombieapokalypsen og er en samling af forskellige menneskers erindringer fra krigen mod de levende døde.

Det er kalejdoskopisk, gribende, fascinerende, spændende og skræmmende - som mennesker (også de døde) nu engang er.