Tema / Feministisk litteratur igennem tiden

Den 8. marts er Kvindernes internationale kampdag. Det hylder vi på eReolen ved at stille skarpt på feministisk litteratur igennem tiden.

 

Kampdagen har eksisteret siden 1910 og opstod som et socialistisk projekt, der bl.a. skulle kæmpe for kvinders stemmeret og sikre kvinders rettigheder. De feministiske tanker havde dog længe været debatteret i samfundet og ikke mindst i skønlitteraturen.

Rettigheder og magtforhold

Mathilde Fibiger var den første danske kvinde, der gav stemme til feminismen. Hun vakte stor røre i samfundet, da hun proklamerede ”Damernes Emancipation” i romanen ”Tolv Breve”, som hun i 1851 udgav under pseudonymet Clara Raphael. At damer skulle have samme rettigheder som mænd blev i tiden set som latterligt og grotesk.

 

Heldigvis satte Mathilde gang i tankerne hos andre kvinder, og i løbet af 1800-tallet fik den feministiske litteratur flere stemmer bl.a. den norskfødte Amalie Skram, som er en af mine personlige favoritter. Professor Hieronimus fra 1895 tegner et billedet af det forskruede magtforhold, manden havde til sin hustru. Når jeg læser bogen, overvældes jeg altid af taknemmelighed over hendes mod til at skrive om sine oplevelser.

Seksuel frigørelse og ligeløn

I 1960’erne og 1970’erne kæmpede feministerne bl.a. for fri abort, ret til at bestemme over egen krop, seksuel frigørelse og ligeløn. I 1973 provokerede Suzanne Brøgger med sin bog ”Fri os fra kærligheden”, hvor hun skrev om ægteskabets rædsler og beskrev sine egne mange seksuelle eventyr. Bogen er enormt humoristisk, og selvom den har nogle år på bagen, er det stadig virkelig tankevækkende læsning.

 

Grete Stenbæk Jensen skrev arbejderlitteratur, og i 1978 udgav hun romanen ”Waterloo retur”, hvor hun stillede skarpt på husmødre, sygeplejere og industriarbejderes rettigheder og vilkår. Deres løn og rettigheder havde nemlig ikke ændret sig, selvom resten af samfundet var i rivende udvikling. Med en følsom og stille stemme fik forfatteren dermed sat fokus på de dårlige forhold, som var vilkår for de fleste kvindeerhverv i tiden. Og tak for det.

Køn, idealer og #metoo

I dag kredser den feministiske litteratur ikke længere om den traditionelle ligestilling, men handler i høj grad om et opgør med kønnet som konstruktion, identitet og sociale klasser, og så er den ikke mindst drevet eller inspireret af digitale bevægelser som #metoo.

 

I mine favoritter er de feminine følelser og værdier i højsædet. Og hvis du tænker, det må være yndig og fin litteratur, så tænk om igen. Du får derimod serveret menstruationsblod og en meget realistisk og sanselig fødsel i Dy Plambecks ”Til min søster” fra 2019. Bogen handler om søstersolidaritet og om at tage styringen ovre sit eget liv. Den er smuk og sætter samtidig fokus på de rå sider af kvindelivet.

 

Den feministiske litteratur tager i dag også fat i nogle tabuer og forsøger at nedbryde kunstigt opstillede idealer for kvinderollen, som fx den perfekte speltmor. Hende finder vi ikke i Olga Ravns ”Mit arbejde” fra 2020, som derimod hjerteskærende fortæller historien om en mor med fødselsdepression.

 

Den sidste jeg vil nævne her, er Maren Uthaugs fremtidsroman ”11%” fra 2022. Det er en både ond og vildt morsom dystopi, hvor kvinderne har sat sig fri af patriarkatet. Ligestillingen er virkelig sat på hovedet i denne roman og det er enormt tankevækkende.

 

I listen herunder finder du mange flere feministiske romaner fra 1800-tallet og frem til i dag.

 

God kampdag!

/Anette, Viborg Bibliotekerne