Tema / Ferielæsning fra din (drømme)destination
Sommeren er over os: Solen skinner, ferien venter forude, og fly/tog/færge-billetten ligger klar!
Hvordan skal du holde ferie i år? Måske går turen til en ny og spændende destination? Eller glæder du dig til at nyde sommeren i hjemlige omgivelser? Jeg selv skal holde ferie i Danmark i år, og det glæder jeg mig til! Men jeg kan alligevel ikke lade være med at drømme lidt om fremtidens ferier; om svensk skærgårdsidyl, vild skotsk natur og iskold gelato i Roms myldrende gader.
På rejse med litteraturen
Hvad enten du, som jeg, må nøjes med at drømme for i år, eller du har både destination og rejseplan klar, så har jeg samlet en lang række gode bøger, der foregår rundt om i verden. Her kan du enten drømme dig lidt væk, blive inspireret til din næste rejse, eller læse en bog, der foregår netop dér, hvor du skal holde ferie.
Vil du med?
Ildefonso Falcones' Sjælemaleren sender dig direkte til Barcelona, Da Vinci Mysteriet af Dan Brown tager dig med på guidet tour i Paris, og i Lucinda Riley's De Syv Søstre går turen helt til Rio de Janeiro.
Du kan også tage til Afrika med Wilbur Smith. Mange af hans bøger har efterhånden en del år på bagen, og det er vigtigt at huske, at de er et produkt af den tid, de er skrevet i - men hver gang jeg har fat i en, kan jeg næsten dufte savannen, og jeg får sådan lyst til at opleve Afrika i virkeligheden.
Herunder kan du finde flere læseanbefalinger, indelt efter din næste (drømme)rejsedestination.
Rigtig god læselyst - og god tur!
Hvis rejsen går til...
England, så læs:
Bøger af Marcia Willett, fx Et Særligt Sted
Bøger af Robert Galbraith, fx Gøgens Kalden
Singapore, så læs:
Millionæren fra Singapore af Kevin Kwan
Indien, så læs:
Mikael Bergstrands serie, der starter med Delhis smukkeste hænder
Barcelona, så læs:
Sjælemaleren af Ildefonso Falcones
,
USA, så læs:
Wild af Cheryl Strayed
Det der skiller os af Brit Bennett
Butchers Crossing af John Williams
Mange af Stephen Kings bøger, fx 11.22.63
Paris, så læs
Da Vinci Mysteriet af Dan Brown (hele serien tager dig Europa rundt)
Den Franske Fotograf af Natasha Lester
Det Litterære Apotek af Nina George
Skotland, så læs:
Mange af Ian Rankins bøger, fx Blodbrødre
Mange af Jenny Colgans bøger, fx Den lille butik med de lykkelig slutninger
Outlander-serien af Diana Gabaldon
Australien, så læs:
Bøger af Liane Moriarty, fx Vanvittig Skyldig
Bøger af Colleen McCullough, fx Tornfuglene
Tørke af Jane Harper
Mig Uden Dig af Kelly Rimmer
Afrika, så læs:
Mange bøger af Wilbur Smith, fx Elefanternes Sang
Analfabeten der kunne regne af Jonas Jonasson
Paradis af Abdulrazak Gurnah
Sydamerika, så læs:
Gabriel Garcia Marquez: 100 års ensomhed
De Syv Søstre af Lucinda Riley (hele serien fører dig verden rundt)
Sverige, så læs:
Dyrehjerte af Ulrika Rolfsdotter
Fredriks Backmans bøger, fx Bjørneby
Christoffer Holsts feelgood-krimier, der starter med Søde, røde sommerdrømme
Thailand, så læs:
Orkideens Hemmelighed af Lucinda Riley