anakronisme2

Tema / Forældede fremtider

Det er svært at spå - især om fremtiden. Og som science fiction-forfatter er det farligt at være alt for konkret om, hvornår ens historie foregår, for tiden holder ikke op med at gå, bare fordi bogen er udkommet. Og med tiden vil fortællingen blive overhalet.

 

Det er lettere for folk, der skriver om den fjerne fremtid - lad læserne i år 40.000 bekymre sig om det. Men forfattere, der ønsker at afspejle deres samtid i deres nære fremtid, har i sagens natur ofte måttet se tiden gøre nar af deres fortællinger.

 

Heldigvis er det lige præcis spejlingen, der er pointen - og ikke spådommen. Derfor er det meget få historier, der bliver værre af, at kalenderen overhaler dem. Det kan gøre dem profetiske eller nostalgiske, men selve historien forbliver den samme. Når folk i dag henviser til George Orwells "1984", er det ikke for at pege fingre ad, at det år så helt anderledes ud i virkeligheden.

 

Med det in mente har jeg samlet en lille læseliste af bøger, hvis fiktive fremtider nu befinder sig i vores fortid - men som stadig har noget at byde på.