Tema / Forfatter Lotte Petri – om at skrive serier

Ugens gæsteskribent på eReolen er krimiforfatter Lotte Petri. Her fortæller hun, hvordan man skriver spændende serier, som fastholder læserens interesse hele vejen. 

Serier er det nye sort – vi ser Netflix og hører lydbogsfølgetoner i timevis. De korte afsnit gør det mere overskueligt at gå i gang med en roman, fordi den bliver delt op i mindre bidder. Vi bestemmer selv, hvornår vi vil lytte eller læse, og det passer godt til vores travle hverdag. Streaming-formatet gør os mere kræsne, for det er gratis at hoppe videre til en ny titel, hvis den man er i gang med, ikke lige fanger. Som forfatter til flere serier er jeg meget opmærksom på netop dette. Løsningen til at fastholde læseren er en superspændende historie koblet med et interessant persongalleri, et originalt univers og så selvfølgelig en hæsblæsende krimiintrige. Og det er jo ikke noget problem, hvis man har en kreativ hjerne!

Da jeg skrev min debut Den 5. Plage, som er den første i Selma-serien, havde jeg ikke tænkt på, at det skulle være en serie. Jeg var bare fokuseret på, at hovedpersonen skulle være spændende og ikke en traditionel detektiv eller politimand. Bogen handler om lægen og forskeren Selma Eliassen, der får mistanke om et planlagt terrorangreb med farlige bakterier. Her er der et nyt univers for både læseren og mig, hvor en specialist i verdens farligste bakterier i et forskermiljø inspireret af Seruminstituttet skal forhindre en dødbringende epidemi. Det spændende element er, at bakterier er usynlige, modsat konventionelle våben, og desuden går der en lille uge, før et bakterieangreb vil blive opdaget, når de første ofre får symptomer. Det viste sig, at Selmas karakter og universet rummede potentiale for en serie, og derefter skrev jeg Vand til blod, Sort død og Hvidt snit. Jeg tror, læserne syntes om det interessante univers med bakterier brugt som våben. Og det var også nyt at bruge et forskermiljø inspireret af Seruminstituttet, fremfor den konventionelle politistation.

Krimiserien Black notice udkom sidste år i fem dele. Den var fra starten af skrevet som føljeton. Det er en kompakt krimi med Felix Jørgensen og Katrine Nymark i hovedrollerne. Da jeg skrev Black notice var jeg mere opmærksom på formatet, fordi opgaven fra forlaget lød på at skabe en serie. Den går kort fortalt ud på, at der i Dragør Havn bliver fundet en bil med liget af en ung kvinde. Drabsefterforsker Felix Jørgensen bliver sat på sagen, og hans nye assistent, Kathrine Nymark, får sin ilddåb, da det står klart, at en brutal morder er på fri fod. Et black notice – en international efterlysning gennem Interpol – udsendes, da et delvist skeletteret lig iført våddragt findes på en forreven klippestrækning i den sydligste del af Norge, og det står hurtigt klart, at der er en sammenhæng mellem de to mord.

Da jeg skrev serien, var det til tider svært at docere afsnittene med et vist antal anslag, og hvor præcist skulle man lige ”skære lagkagen”? Men jeg tænkte, at hvis hvert afsnit sluttede et spændende sted, kunne det ikke gå helt galt!

En anden variant af serieformatet prøvede jeg af, da jeg skrev Djævelens værk med knogleeksperten Josefine Jespersen i hovedrollen. Hun står for gravrydningen af over 1000 skeletter fra Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Måske er Djævelen er på spil, for gravrydningen har åbnet en port til det onde.

Efter udgivelsen af Djævelens værk skrev jeg så en kriminovelle, der hedder Englen uden vinger, der handler om et ritualmord på et spædbarn, hvor læseren mødte Josefine og Xander, men den foregår tidsmæssigt før Djævelens værk. Jeg synes, det var en god måde at brede kendskabet til deres personer ud på – som en slags smagsprøve, eller en ”hybrid” af en miniserie. Englen uden vinger foregår i øvrigt i Hornbæk, hvor jeg har kommet hele mit liv, og hvor jeg har overtaget mine forældres sommerhus. Novellen indgår i novellesamlingen Mord på din ferie.

Når man skriver en serie, skal personerne og deres historie helst vække interesse, og der må gerne være nogle appetitvækkende teasers undervejs, noget man som læser undrer sig over, som bliver forløst henover serien. Det er lidt ligesom lagene på et løg, der pilles af. Det kan være en svær doseringsopgave, men jeg synes, det bliver lettere efterhånden. Der skal være spænding i hvert afsnit, men også over hele serien – og så skal slutningen helst sidde i skabet. At skrive en slutning er et kapitel for sig. Den skal skrives om nogle gange, for alle ender skal jo gerne bindes sammen.

Har du lyst til at læse nogle af Lotte Petris spændende serier, så kan du finde dem i listen herunder.