Tema / Forfattere, der bruger deres stemmer

Kunst, herunder litteratur, kan bruges til mange ting: til at fortælle en (god) historie, underholde, oplyse... Månedens tema på eReolen er ordets magt, og jeg har fundet tre værker, hvor forfatteren bag har brugt sin stemme som talerør for en sag, et budskab, et menneske. Det kan kunsten også!

/ Ane, Holbæk Bibliotekerne

Lone Aburas: Politisk roman

Hvis man kender Lone Aburas, ved man, at hun med sit sorthumoristiske blik formår at spidde dér, hvor der gør allermest ondt. Denne roman er ingen undtagelse. 

Robert er tandlæge. Rebecca underviser i geografi på VUC. De mødes under en rodbehandling og flytter kort tid efter sammen med deres tvære teenagebørn. Deres forhold virker mere praktisk end romantisk. En dag kommer Robert hjem med en badge, hvor der står ”Jeg skjuler en flygtning”. For at budskabet ikke skal klinge alt for hult, beslutter han, at de skal have den illegale Amir boende. Det er Rebecca mildest talt ikke begejstret for. Samtidig synes hverken Rebecca eller i særdeleshed Robert at have et blik for deres unge mennesker: Roberts datter, der bare bliver tyndere og tyndere, og Rebeccas søn, der pludselig er kronraget ... 

En roman, der tvinger én til at løfte blikket og huske på at engagere sig, også i de nære relationer, og tale sammen, inden store beslutninger, der involverer andre end én selv, tages.

Leonora Christina Skov: Den, der lever stille

Lige nu kan man se Den, der lever stille i biografen. Filmen er baseret på bogen af samme navn. Vi er nok mange, der efterhånden har læst De Gyldne Laurbær-vinderen fra 2018, hvor Leonora tager bladet fra munden efter moderens død. En bog om at springe ud som...sig selv! 

Den, der lever stille, lever godt. Det er en talemåde som Leonoras eller Christinas, som hun hed, mor ofte ynder at bruge. Dét er Christina ikke enig i, hun vil ikke leve stille, hun vil flyve, smage på livet og gå i farverigt tøj. Christina har et meget anspændt forhold til sine forældre, som, hun føler, holder hende nede og ikke vil acceptere hende for den, hun er, og hun begraver sig blandt andet i en verden af pennevenner fra hele verden (og det var altså dengang med fysiske breve). Da hun springer ud som homoseksuel, bliver hun lagt på is i en lang periode; hun får skyld for sin mors kræftsygdom, og fadere, som kan virke som en tøffelhelt, føler sig måske i virkeligheden magtesløs?

Det, jeg særligt tager med mig fra bogen, er budskabet om, at det ikke er meningen kun at blive elsket eller anerkendt på visse præmisser af sine forældre. Det er også en roman om at savne og hige efter kærlighed, selv ind i døden.

Eva Tind: Kvinden der samlede verden

Andre forfattere bruger deres stemme til at fortælle andres historie. Det har blandt andre Eva Tind gjort med Kvinden der samlede verden, som handler om videnskabskvinden Marie Hammer (1907-2002), der levede et usædvanligt og fascinerende kvindeliv som rejsende forsker i fem verdensdele

Marie Hammer var en dansk zoolog og dr.phil. med speciale i mosmider, og hun rejste verden rundt for at samle disse, for det blotte øje usynlige, kræ. Hendes deltagelse i Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition satte gang i forskerdrømmene. Samtidig fik hun fire børn med sin mand, Ole Hammer, og bogen viser, hvor svært det kan være at balancere familielivet med arbejdslivet, der også er et kald for Marie. Det er ikke omkostningsfrit.

Eva Tind har haft adgang til blandt andet notesbøger og interviews og ruller Maries liv op fra barndommen, til hun som 80-årig har trukket sig tilbage, naturligvis med visse kunstneriske friheder. Hun skriver både poetisk og nøgternt om en sammensat kvinde, der både er ambitiøs og målrettet, men også om hendes kampe, konflikter, forelskelser og selvfølgelig de eksotiske oplevelser rundt omkring i verden. 

En bog, der hiver en anerkendt videnskabskvinde frem i lyset og viser hende som et helt menneske, med alt hvad det indebærer.