Tema / Genopdag Astrid Lindgrens klassiske børnebøger

Mangler I en god fortælling for hele familien? Så læs eller lyt til Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger sammen! 

 

Den elskede klassiker Ronja Røverdatter – der nu kan ses som Netflix-serie – er fortællingen om venskabet mellem to de eventyrlystne røverbørn Ronja og Birk og deres fælles kamp for at stoppe krigen mellem deres to stridende røverslægter. Bogen, som er elsket af generationer af børn, kan læses igen og igen. 

 

En anden god nyhed er at den danske instruktør Thomas Vinterberg omdanner Astrid Lindgrens udødelige børnebog Brødrene Løvehjerte til en miniserie. Til det amerikanske medie Deadline har instruktøren udtalt; ”Den står som en milepæl i min barndom og skinner klart i min hukommelse. Projektet er et stort ansvar og samtidig en betydelig drøm, der går i opfyldelse: At skabe en serie baseret på denne enorme og rørende fortælling – og på den måde få lov til at give den videre til mine børns generation." 


Læs også Mio min Mio om Bo Vilhelm Olsson, kaldet Bosse, som er adopteret af et ældre ægtepar, der ikke bryder sig om drenge. En dag finder han en flaske med en ånd i, og da han befrier ånden, tager den ham med til Landet i det Fjerne. Her kommer Bo Vilhelm Olsen ud for mange strabadser, men han lærer også sit sande navn – Mio – at kende, og det viser sig, at han er kongesøn. I dette land finder han spejlbilleder af dem han holder af i Stockholm, men i denne verden er de endnu smukkere.