Tema / Glædelig Valentinsdag

Er du en håbløs romantiker? Eller synes du bare, kærlighedsbøger er det bedste i verden? Så er det i dag, du har fuldstændig lov til at svømme hen i kærligheden.

For i dag er det Valentinsdag, en dag der hylder kærligheden. Hvis du gerne vil prøve at genskabe den boblende fornemmelse i hele kroppen, som forelskelse kan give, kan du kaste dig over et af forslagene i listen her. For jeg er nemlig også vild med den dejlige kærlihged!

Jeg har fundet de bedste kærlighedsromaner frem, så du er klar til at synke ned i sofaen og læse løs - eller lytte, hvis du hellere vil det. Der er også et par engelske bøger på listen, og hvis du vil se flere bud på gode kærlighedsromaner, så kig over på eReolen Global, hvor vi har fundet en masse af de bedste frem.

Er du vild med Jojo Moyes, som må siges at være dronningen af hjertevarme romaner, så kan du måske også finde lidt inspiration i vores liste "Noget, der ligner Jojo Moyes".