Tema / H. C. Andersen - fantasifuld og fintfølende indsigt

Når H.C. Andersen  er blevet berømt verden over, er det fordi hans værker altid har fængslet både børn og voksne. Og det er såvel teksternes fantasifulde indhold, som den sproglige virtuositet de er fortalt med, der griber læseren.

 

H.C. Andersen er mest kendt for sine eventyr for børn.  Men eventyrene viser stor indsigt i den menneskelige psykologi, så de henvender sig i høj grad også til den voksne læser. De er fremstillet med en stor kærlighed til poesiens væsen, med en fintfølende nerve, og samtidig med en stærk kraft til at løfte os op over hverdagslivets realiteter. Vi kan derfor i dag også have et virkeligt stort udbytte af at træde ind i hans univers. Hans tekster rummer ofte en indirekte kritik af det etablerede samfund og af den måde mennesker opfører sig over for hinanden på, ligesom han hele livet skrev på sine erfaringer og indre konflikter i forbindelse med at have flyttet sig fra de lavere sociale lag til de højere.

 

Læs mere om H. C. Andersen i Litteratursidens klassikerguide her.

 

Du kan også læse mange af H. C. Andersens eventyr her.

Eller finde dem som lydbog her.