Hænder formet som hjerte

Tema / Håndsrækninger til dig, der sørger

Engang hørte jeg én sige, at sorg er hjemløs kærlighed. En smuk og poetisk beskrivelse af den følelse, der opstår, når man mister nogen, som man sådan set slet ikke kan undvære. Men sorg er også et benhårdt følelsesmæssigt arbejde, hvor man skal genfinde sit fundament i en ny virkelighed, hvor ens gamle kompas er sat ud af drift. Det er hårdt og kræver tid.  

 

Du finder her en række bøger, som på forskellig vis forholder sig til sorgen over at miste et elsket menneske. Bøgerne er kærlige håndsrækninger til dig, der står midt i et tab eller måske lige foran et. Mit ønske er, at du i en eller flere af bøgerne kan finde ord, sætninger og tanker, der lindrer og giver dig styrke og håb i din sorg.

 

Alt godt fra Mai