Tema / Haruki Murakami: Mesteren af melankoli og mystik

Den japanske forfatter Haruki Murakami (f. 1949 i Kobe) har tryllebundet læsere over hele verden. Siden sin debutroman ”Kaze no uta o kike” (på dansk: "Hør vinden synge"). har han rystet en lang række værker af sig og er blevet oversat til ca. 50 sprog.

Murakamis romaner balancerer mellem en vestlig og en japansk litterær tradition. På den måde er de i opposition til hans forældre, som begge underviste i traditionel japansk litteratur. Generelt kendetegnes Murakamis fortællinger ved et lettilgængeligt sprog, hvor han på finurlig og ofte surrealistisk vis blander det mystiske og hverdagslige, melankoli og humor, vestlig og japansk kultur.

 

I anledning af Louisiana Literature d. 17.-20. august kan du møde Murakami, som deltager i dette års litteraturfestival.

Læs mere om litteraturfestivalen på: https://louisiana.dk/det-sker/louisiana-literature/

 

Hvis du gerne vil dykke ned i Murakamis sammensmeltede univers mellem drømme og virkelighed, har du her en liste over alle Murakamis bøger på eReolen. Heriblandt hans debutnovelle "Slowboat til Kina" oversat på dansk af Mette Holm, som udkom i maj. Bogen handler om en mand, der ser tilbage på sit liv og erindrer tre tilfældige møder med kinesere, alle bosat i Japan. Den første helt tilbage fra skoletiden, den anden en pige, som han arbejdede sammen med i et deltidsjob, den tredje en mand som sælger encyklopædier til andre kinesere, der bor i Tokyo. Hvad de tre umiddelbart tilfældige møder har med hinanden at gøre, giver Murakami som vanligt intet entydigt svar på.

 

Læs mere om Haruki Murakamis forfatterskab på: Murakami, Haruki | forfatterweb

 

Foto: Murakami Office